Sonneruplund.dk

     
  English version
     
Æble   Æblesorter
     
  Æbleoversigt i fotos
     
Kimblade fra æbleplante   Så et æbletræ
     
Podning af æbletræ   Podning af æbletræer
     
Okulation   Okulation og chip-budding
     
Befrugtet æble   Stikordsliste
     
Har du kommentarer, spørgsmål eller forslag til indhold så send en mail.
Kontaktoplysninger
     

Andre sider med fotos

     
Grønsisken   Fotogallerier mm
   
  Surrealistisk fotografi
   
Rejse til Kina   Fotos af fugle, insekter og fotos fra rejse til Kina
     
  Bella Boskob
     
  Makro og ekstrem makrofotografering - åben gruppe på Facebook
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
Pigeon
 
Mutzu æbleblomster
 
 
Æblesorter   Æbleblomster
 
     
   
     
     
 
Ringkloster Kammerjunker æble
På trods af navnet kan Ringkloster Kammerjunker æblet næppe føres længere tilbage end til omkring år 1800
 
 
 
 

Munke og æblets vej til Danmark

 
  Grækeren Theophrastus var undervisser og videnskabsmand i antikkens Grækenland. Han skriver i det 3. århundrede f.kr. om planters bestøvning og formering og beskriver hvordan, man kan formerer frugtræer ved podning.

Theophrastus bøger var en af forudsætningerne for frugtavlens udvikling de næste 1500 år.

Romerne var stærkt interesserede i at dyrke og udvikle æblesorter. Når romerne erobrede nyt land, fik de ledende militærfolk tildelt jord, så de kunne bosætte sig i det ny erobrede land og blive en del af den romerske administration. De tog traditionerne med sig fra Rom og planlagde haver, hvor de dyrkede æbler mm. På den måde blev æbledyrkning udbredt til hele Romerriget.

Endnu større betydning for udbredelse af æblet fik munkene. Kristendommen bliver den romerske statsreligion i 300 tallet, og overalt i de romerske og kristne områder opfører munkeordener klostre med et jordtilliggende stort nok til, at der kunne dyrkes landbrug og gartneri. I klostrene var der munke, der havde specialiseret viden, så klostrene kunne blive selvforsynende på de fleste områder. Der var derfor også munke, der havde viden om podning, og gav denne viden videre til andre munke.

Når nye klostre skulle opføres i nye kristnede områder, blev opgaven varetaget af erfarne munke, der kom fra eksisterende klostre. Man havde den nødvendige viden og medbragte de nødvendige frø og podekviste til at anlægge nye klosterhaver. Frø og podekviste blev også udvekslet med andre klostre.

Jens Ove Trans skriver i sin bog ”Haverne ved de danske cistercienserklostre” fra 02-11-2011, at Arnold af Lübeck, i begyndelsen af 1100 tallet, omtaler ærkebiskop Eskils kloster på Eskilsø i Roskilde Fjord som et sted, hvor frugttræerne var talrige.

Biskob Absalon overtalte i 1165 kanniken Vilhelm fra Genovefas Kloster i Paris til at blive abbed for Eskilsø kloster for at reformerer klosteret i overensstemmelse med Augustinerordenens regler.

I 1175 blev Eskilsø kloster nedlagt og flyttet til det, der kom til at hedde Æbleholt kloster, og som lå vest for Hillerød. Navnet antyder, at der blev plantet mange æbletræer ved klostret.

Vilhelm, der nu var abbed på Æbelholt Kloster, skrev år 1180 til en broder Stephanus på Esrum Kloster og bad om at få frø af forskellige urter og grøtsager, samt podekviste af træer. Hvilket viser, at der var en udveksling af frø og podekviste mellem forskellige klostre, samt at man også ved Esrum kloster, der tilhørte Cistercienserordenen, havde frugttræer.

Man kan derfor konkluderer, at sødæbler blev indført i Danmark af munke i 1100 tallet.

Æbler i vikingetiden. Man kan ikke udelukke, at der også i vikingetiden har vokset sødæbler i Danmark, selv om man ikke havde den nødvendige viden til at opformere træerne.
I 1903 blev et norsk vikingeskib (Osebergskibet) fundet i en gravhøj i Slagen nær Oslofjordens munding. Skibet er fra omkring år 820. Skibet var en del af en fornem kvindes gravplads. I skibet blev fundet en spand af træ, der indeholdt vilde æbler.
Jeg kan forestille mig, at en spand med æbler kan have været en del af forsyningen, når vikingerne skulle på togter.
Da målet for en del af deres tugter var munkeklostre i England, der havde masser af sødæbler, kan de havde forsynet sig med sødæbler til den videre rejse, eller til hjemturen. Vikinger har sikker haft sødæbler med hjem til kvinder og børn.
Æbleskrog med kerner kan være smidt, og nogle af kernerne er vokset op og blevet til æbletræer med sødæbler.

Efter reformationen i 1536 blev klostrene nedlagt og jorden overtaget af konge og adel. Med munkenes forsvinden gik samtidigt en stor viden og erfaring tabt. Frugthaverne eksisterede stadigvæk, men de forædlede sorter blev ikke fornyet og gik efterhånden tabt.

Der var imidlertid et ønske om at bevare frugtdyrkningen, hvorfor plantning af frugttræer blev påbudt ved lov, således af Christian 3. 1537 og Christian 4. 1643 og i Christian 5.s Danske Lov 1683. I danske lov blev det påbudt bønderne at plante ymper (podede træer).

Der var dog sjældent at bønderne fik plantet frugttræer, dels på grund af modstand og dels på grund af vanskeligheden ved at skaffe træer. Der var kun få der beskæftigede sig med at pode frugtræer. Den første frugttræsplanteskole blev anlagt på Als i 1696 af Peter Vothman. Der kom efterhånden flere planteskoler til, men ikke nær nok til at forsyne landet med frugttræer.

En del frugtræer bliver derfor importeret fra udlandet, hvilket giver nogle problemer med sorter, der ikke trives i Danmark og med svindel. Man kan have købt et frugttræet, der når det giver frugt efter 8-10 år viser sig kun at have været et vildskud.

Esaias Fleischer, der skrev ” Forsøg til en Dansk Haugebog” i 1782, anbefaler at haveejerne selv sår og forædler deres frugttræer. Et råd en del nok har taget til sig. De ældste danske æblesorter, vi kender, kan føres tilbage til 1800 tallet.
På grund af manglen på gode frugttræer, oprettede staten derfor sidst i 1700 tallet planteskoler ved Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, ved Odense og Kiel. Det er kun få af sorternes navne fra dengang, vi kender i dag.

Enten er sorterne forsvundet, eller de har fået nye navne.

På Tåsinge og Fyn udviklede frugtavlen sig tidligst. Kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot på Tåsinge, forærede sine fæstebønder et stort antal frugttræer i midten af 1700 tallet. Mange bønder var imod at plante frugttræer, men blev tvunget til det. Tåsinge var det område i landet, hvor frugtavlen fik en økonomisk betydning. Andre godsejere på Fyn begyndte at uddele podede træer til sine fæstere, og bevægelsen bredte sig til resten af landet.

De styrende i landet indså, at man ikke kunne fremme frugtavlen ved lovgivning og forordninger, den bedste vej var at uddele unge frugttræer til bønderne. Planteskolen ved Frederiksberg Slot, der var anlagt 1775, havde 10 år efter uddelt 20.000 forædlede frugttræer gratis til bønder. De fleste på kongens regning.

1811 opfordrede regeringen præsterne til at udvikle havebruget blandt menigheden, hvilket førte til mange mønstergyldige præstegårdshaver. Efter præsteperioden, stadig i første del af 1800 tallet, kom skolelærerperioden. Podning mm kom på skoleskemaet. Almueskolen skulle virke til havebrugets fremme.

I 1889 til 1917 uddelte Haveselskabet i samarbejde med landboforeninger frugtræer til ”Smaakaarsfolk”.

Listen over uddelte æbletræer i de sidste år ser således ud.


 
   
 
 
 

 

Støt denne hjemmeside