Hjemmelavet podevoks, forsøg |
Der findes opskrifter på nettet til både varm og kold podevoks som kræver, at man har harpiks, bivoks og linolie mm. Der er ikke nogen fordel i, at lave podevoksen selv, når det er dyrere at købe materialer til podevoks, end at købe podevoksen færdig.
Bruger man podetape, har man deuden kun brug for meget lidt podevoks.
Ønsker man imidlertid at pode, men ikke har fået bestilt materialer, eller er løbet tør for podevoks, har jeg nogle forslag til, hvordan man nemt kan lave sin egen podevoks. |
 |
 |
Podevoks af parafin/stearin plus madolie
|
|
1.
Stumper af stearinlys kan man blande med madolie i forholdet 1 til 1 (vægt), og smelte det sammen i et vandbad. Massen skal afkøles igen under omrøring, ellers krystalliserer den og bliver hård. Det giver en podevoks, der er nem at smøre på i kold tilstand. |
|
 |
|
Der skal røres medens blandingen af stearin og olie afkøles |
|
Endnu et forsøg med stearin blandet med madolie nu i forholdet 2 stearin og 3 madolie.
Blandingen giver en creme agtig podevoks, der er nem at smøre på.
|
 |
 |
Lerjord tilsat hundehår brugt som podevoks
|
|
2. En gammel løsning er lerjord tilsat dyrehår. Det virker bedst hvis podestedet dækkes af jord, f.eks. ved hjælp af en urtepotte uden bund.
|
|
3. Podningsforsøg med materialer, der findes i de fleste husholdninger.
Der bindes med elastikker. (Der skal bruges elastikker af bedre kvalitet, end dem jeg har brugt.)
Podevoksen er lavet således: Et helt æg røres op med en spiseske olie og en lille smule atamon. Derefter røres hvedemel i indtil, podevoksen har en passende konsistens.
Ægget gør, at podevoksen tørrer op med en glat og vandafvisende overflade.
Jeg har lavet 2 forsøg. Den ene står i mit drivhus, den anden udendørs.
OBS. Elastikkerne holder ikke, kan ikke tåle sollyset.
|
|
 |
|
Kopulation bundet med jutegarn og tyk melklister som podevoks
|
|
4. Forsøg med tyk melklister som podevoks.
Der er bundet med jutegarn.
Hvedemel koges op i lidt vand med atamon, til det får en geleagtig udseende. Der tilsættes hvedemel til det hele får en tyk grødagtig konsistens.
"Podevoks", der er vandopløselig er ikke særlig egnet.
|
 |
 |
Kopulation bundet med garn, dækket med jord
|
|
5. Der bindes med garn. Snitfladerne smøres med lidt fedt. Podestedet dækkes af jord, ved hjælp af urtepotte uden bund.
|
|
6. Der bindes med garn og svinefedt bliver brugt som podevoks. Podningen dækkes med tøjstrimmel for at undgå, at fugle hakker i podningen.
|
|