Podning af æble, podeteknik | Lær at pode dit eget æbletræ

Sonneruplund.dk

		Æblesorter

		Æbleoversigt i fotos

		Så et æbletræ

		Podning af æbletræer

		Okulation og chip-budding

		Stikordsliste

		English version

Har du kommentarer, spørgsmål eller forslag til indhold så send en mail.
Kontaktoplysninger

		Sonneruplund.dk på Facebook

Andre sider med fotos

		Fotogallerier mm

		Surrealistisk fotografi

		Fotos af fugle, insekter og fotos fra rejse til Kina

		Bella Boskob

		Makro og ekstrem makrofotografering - åben gruppe på Facebook

Æblesorter		Æbleblomster

Bestøvning - Fjender - Fuglevenlig have - Grundstammer - Okulation - Skurv - Sundhed og æbler - Æbleblomster - Æblesorter - Æblets historie

Materiale og redskaber til brug ved podning af æble og andre frugttræer

Podning af æble. Lær at pode dit eget æbletræ.

Vejledningen kan også bruges ved podning af andre frugttræer.

Æbletræer kan formeres ved at så æblekerner, men man vil i de fleste tilfælde ikke få et æble, der ligner det, man har høstet kærnen fra. Det nye æbletræ vil have gener både fra modersorten og fra fadersorten. Sandsynligheden for, at det vil få gode frugter er meget lille. Vil man lave et træ, der bærer æbler af en kendt sort, skal man pode. Metoden går i sin enkelhed ud på at tage en gren eller knop fra den sort, man ønsker at formere og forsøge, at få den til at vokse sammen med det træ man har valgt skal danne roden. Der er i ældre litteratur beskrevet mange metoder til at pode efter, men de i dag mest brugte metoder til formering af frugttræer er okulation, chip-budding, kopulation og barkpodning. Skal et ældre træ ompodes, eller er podekvisten meget tyndere end grundstammen, bruger man barkpodning. Kopulation og barkpodning foretages i foråret marts-april. Okulation og chip-budding foregår i sensommeren, medens træerne stadig er i vækst. Podning ved afsugning – en podemetode, der kan anvendes ved frugtsorter, der er vanskelige at pode, som kirsebær og måske valnød.

Kopulation
De fleste år er sidste halvdel af marts velegnet for podning af æble med kopulation og sidepodning. I kolde vintre kan podningen med fordel udskydes til frosten er forsvundet fra jorden.
Kopulation udføres ved at lægge et ca. 2-4 cm langt skråsnit i både grundstamme og podekvist. Podekvistens skråsnit lægges nu sammen med grundstammen, så vækstlaget på de to skråsnit har størst muligt kontakt. Herefter bindes de fast med bast eller podeelastik, og der smøres med podevoks eller sårbalsom så podekvisten ikke tørrer ud.

Når podekvisten og grundstammen har samme tykkelse giver et skråsnit i begge stor kontakt mellem vækstlagene.

Kopulation(sidepodning)

Er grundstammen tykkere end podekvisten bliver der bedre kontakt mellem vækstlagene, hvis man nøjes med at skære et lag af grundstammen i den ene side. Det hedder også en sidepodning.

Skråsnittene skæres traditionelt med en skarp podekniv på lige stykker af podekvist og grundstamme. Nogle gange kan knopperne sidde så tæt, at det kan være svært at finde et lige stykke og få skåret en lige flade. Det kan derfor være en hjælp at have en podehøvl, hvormed man altid kan lave lige snitflader. Er snitfladen på podekvist og grundstamme af forskellig bredde, sørger man for, at de flugter i den ene side, så vækstlagene støder sammen, i det mindste, i den ene side. Snittet på podekvisten må gerne rage lidt op over grundstammen, da barken heles nedad.

Side spaltepodning er en podemetode, der kan anvendes både ved podning af nye sorter på ældre træer og ved podning af nye æbletræer.

Barkpodning
Barkpodning kan benyttes når grundstammen er tykkere end podekvisten. På podekvisten lægges et 2-4 cm langt skråsnit som ved kopulation. Træet der skal anvendes som rodmateriale skæres tilbage til hvor podekvisten skal indsættes. Der skæres en lodret revne i barken, der svarer til snittet på podekvisten. Barken løsnes forsigtigt og podekvisten skubbes ind bag barken. Podekvisten bindes fast med bast eller podeelastik. Der smøres med podevoks eller sårbalsam omkring podekvisten, så den ikke tørre ud.
Barkpodning foretages bedst i april, når barken kan løsnes fra stammen.

På billederne herover vises en barkpodning på en "ny" grundstamme. Barkpodning kan også anvendes til ompodning af ældre frugttræer. Se mere.

Bropodning anvendes hvor barken på træer er blevet beskadiget. Se mere.

Okulation
Okulation kan kun gennemføres, når grundstammen er i vækst. Podekvisten er kun en knop med barkflis omkring. I grundstammens bark udføres et T-snit og knoppen placeres under barklaget. Når knoppen er vokset fast kan grundstammens top fjernes. Det gøres normalt efterfølgende forår. Se mere.

Chip-budding foretages som okulation, når træerne er i vækst, men istedet for at lave et T-snit i barken som ved okulation, skæres istedet en splint af træet hvor knoppen placeres. Se mere.

Reklame

Poderekvisitter
Ved kopulation skal der skæres et skråsnit i både podekvist og grundstamme, der skal være meget plant, så de to dele passer sammen. Til det bruger man en podekniv. Det kræver en del øvelse. Til hjælp kan man bruge en minihøvl eller podehøvl. Podehøvlen gør det meget nemt at lave plane flader, der passer sammen.
Til okulation og barkpodning findes der en speciel formet podekniv, der kan bruges til at løsne barken fra stammen. Se okulations podekniv.
Til at binde podekvisten fast til grundstammen kan man bruge bast, podeelastik eller podetape. Bruger man bast eller podeelastik, bruges samtidig podevoks eller sårbalsam for at forhindre udtørring af podekvisten. Podetape er et nyere materiale, der gør podninger endnu nemmere. Podetapen kan i de fleste tilfælde erstatte de tidligere brugte materialer.
I alle tilfælde bruges enten podevoks, sårbalsam eller evt. vandbaseret plastmaling på toppen af podekvisten for at undgå udtørring.

På billederne herover vises en podning, der er udført med podeelastik og podevoks, en podning der er udført med bast og sårbalsam, og en podning der er udført med podetape.
Ved brug af bast kan det være nødvendigt, at skære materialet over efter et par måneder, for at sikre at tykkelsesvæksten ved podningen ikke hindres. Ved brug af podetape og podeelastik har man ikke dette problem, da podetapen og podeelastikken strækkes i takt med tykkelsesvæksten.

Poderekvisitter kan købes hos De Gamle Sorter eller Lundhede planteskole. Podehøvl/minihøvl til brug i stedet for podekniv kan købes hos Westergaards Planteskole. Minihøvlen er desuden god, hvis man skal pode vanskelige træer.

Podekviste (Lidt om at skære og gemme podekviste)
Podekviste til kopulation og barkpodning indsamles fra sunde og sygdomsfri første års skud fra moderplanten. Podekviste kan høstes i frostfrie perioder fra det tidlige forår og indtil ind i april. Min erfaring er, at det bedste tidspunkt for at skære podekviste og pode, er marts måned. Skal podekviste gemmes, er den sikreste metode at pakke dem ind i fugtigt avispapir og grave dem lidt ned i en ikke vandlidende jord. Her bevarer de den rette temperatur og fugtighed. Når podekvisten skal anvendes klipper man de to ender af, der kan være lidt indtørrede. Når der skal podes, skære man podekvistene til, så der er 2 til 3 knopper, der har mulighed for at skyde.

Podekviste kan i Danmark bestilles hos Pometet i Tåstrup , hos De Gamle Sorter eller hos Blomstergården. Podekvistene skal normalt bestilles inden midt i december måned, og leveres normalt sidst i marts. Det er muligt at bestille podekviste fra England hos Brogdale Farm, hvor den engelske natiolale frugtsamling findes. Hvis sorten findes hos Brogdale Farm kan den søges i NFC's database.

Grundstammer
Alt efter hvordan man skaffer grundstammerne, kan de være plantet ud i haven, plantet i en potte, eller hvis man har købt dem om foråret, kan bundtet af grundstammer være slået ned i jord for at bevare fugtigheden.
Poder man efter saftstigninger, f. eks. i sidste halvdel af marts, kan det være en god ide, at have plantet grundstammerne i potter i god tid før podningen. Rødderne starter med at udvikle sig før knopperne brydes.
Når de nypodede træer er plantet ud i planteskolen eller plantet i potte i drivhuset, skal man sørge for, at de bliver vandet regelmæssigt. Se grundstammer.