Pigeon fra Spejlsby, æble
Ny forskning viser at Pigeon Fra Spejlsby har samme genetik som Alm. Pigeon og dermed er en klon af denne.
Klonen stammer fra Møn, hvor et gammelt træ allerede stod i 1900 i Spejlsby skoles have. Sorten kendes også som Spejlsbyæble.
Frugten er rundt ægformet eller afstumpet ægformet. Farve lysegul med grønligt skær som omtrent forsvinder mod spisemodningstiden. Solsiden dækket af et mørkt pigeonrødt, hvori stænk og kortere eller længere striber. Frugtkødet er hvidt, saftigt, mere mørt end ellers hos diverse pigeonæbler, vinagtig med fin pigeonsmag. Modningstid fra sidst i november til langt hen på vinteren. |