Gammel sort, der formodes at være af tysk oprindelse. Husmoder har været kendt i Danmark siden 1876.
Træet har en kraftig, opret vækst. Sorten er meget sund og angribes kun let af skurv.
Æblet er stort til meget stor. Formen er fladrund og lidt asymmetrisk kantet. Æblets grundfarve er grøn. Dækfarven er rødbrun. Dækfarven dækker ca. 25% af æblet. Kødet er hvidt og bliver under lagring skørt, sødligt og med svag aroma.
Plukkes i begyndelsen af oktober og bruges fra november til marts. Er et godt madæble, der også kan bruges som spiseæble.
|