Kidd's Orange Red, æble
En frøplante fra 1924 sået af J.H. Kidd i Greytown, Wairarapa, New Zealand. Æblet er en krydsning mellem Cox Orange og Delicius (ikke at forveksle med Golden Delicius).
Træet har tendens til at vokse med lange lodrette grene. Beskæring og nedbøjning af grene til vandret position forbedre frugtbarheden.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven, der dækker det meste af æblet, er orangerød. Kødet er fast, sprødt og saftigt med en kraftig aroma. Æblerne er mærkbart sødere end Cox's Orange Pippin.
Kidd's Orange Rød er en sen sort, der modner omkring midten af oktober på den nordlige halvkugle. I 2020 er det dog modent i sidste halvdel af september. I 2022 er det stadig et velsmagende æble den 6. marts og uden råd.
|