Malus Sylvestris - Vild Skovæble

Malus Sylvestris er det oprindelige vilde æble, der er hjemmehørende i Europa.

Tidligere troede man at spiseæbler var udviklede fra de vilde æbler af Malus Sylvestris, men DNA-forskning har vist, at det kun har en lille indflydelse på vore dages spiseæbler, der primært stammer fra Malus Sieversii, et vildt æble fra Kazakhstan.

Malus Sylvestris træet bliver 5 – 8 meter højt. Nogen gange ligner det mere en busk. Det har et kraftigt og dybtgående rodnet. Det kan gro på næsten alle jordtyper, bedst på frodig lerjord. Det kan få alle de sygdomme og skadedyr, som også rammer spiseæbler.

Æblerne er små. De største ca. 31 mm brede og 28 mm høje. Æblet er gul/grønt. De er hårde og sure.

Det er svært at finde ægte Malus Sylvestris træer, da selvsåede træer ofte er krydsede med sødæbler.

De træer jeg på et tidspunkt plantede i et læhegn, har vist sig at være sødæbler.

Spredning af Malus Sylvestris er gennem tiden sket via forskellige pattedyr som hjorte, vildsvin, grævling, pindsvin m.fl.

Mennesker har ikke spist æblet i rå tilstand, men har muligvis ladet det indgå i kogte og stegte retter. Mit bud er, at det kunne havde været anvendt som en bestandel i gærede drikke.

Hvis Vikingerne f.eks. har anvendt rå æbler i deres kost, er det mere sandsynligt, at det er sødæbler fra træer, hvortil de har fået materiale fra de Kristne dele af Europa, hvor man dyrkede sødæbler.

Arkæologisk fund af æbler fra bondestenalderen til vikingetiden