Alsiske æblesorter, bestemmelse |
|---|
| Oktober 2018 har jeg modtaget æbler fra 6 træer, der står i Edvard Madsens gamle frugthave på Als. Da jeg ikke har kunnet finde sorterne i Pometets Æblenøgle, tyder det på, at det er gamle Alsiske lokalsorter, som primært kendes via Matthiasens beskrivelser. De sorter, der kan være tale om er: Alsisk Citronæble, Volsk Krigsæble, Volmers æble og Stødager æble. Der udover, et gult syrligt æble, jeg ikke har kunnet finde i Matthiasens beskrivelser. |
C10 og C12. DNA analyse har vist, at det er samme sort som Pometets Frørup æble og Rolund æble. |
| C10 og C12 | Matthiesens beskrivelse 1913 |
|---|---|
 |
Stilk: kort, tyk, kødfuld, ofte kun en Knort, trykkes altid af en større eller mindre Svulst, som omtrent udfylder Hulen, der har lidt grov, brun Rust. |
 |
Form: æg- eller citronformet, ofte næsten valseformet. Bug omtrent på Midten, begge Halvdele omtrent éns udviklede. |
 |
Ribberne brede og flade ned over Frugten, Tværsnit kantet. |
 |
Bæger: lille, lukket, Bladene korte, grønne, adskilte ved Grunden, fint dunede, formår ikke at dække over Røret |
 |
Kød: gult med gule Årer, saftigt, marvet, af god kraftig, lidt krydret vinsyrlig Smag. |
 |
Kærnehus: åbent som hos Flaskeæblet, Vægge stærkt sprængte. |
 |
|
 |
Bægerrør: en spids Kegle. |
 |
Hulen flad |
 |
Bægerrør: Tråde midtstillede Griffel dybtkløvet, håret over det hele. |
 |
Kærner træffes sjældent, findes en enkelt, er den rundt ægformet, trind, mørkebrun. |
Frugtkød og smag
|
Kød: gult med gule Årer, saftigt, marvet, af god kraftig, lidt krydret vinsyrlig Smag og godt |
På 3 punkter svarer Matthiesens beskrivelse af alsisk citron ikke til de æbler, jeg har modtaget. 1. Størrelsen. De æbler jeg har undersøgt er mindre, hvilket kan skyldes at træerne er gamle eller en meget tør sommer. 2. Kernehusets vægge er ikke stærkt sprængte. 3. Der er flere veludviklede kerner i kernehuset, og de ender i en spids. Æblet er syrligt. Der er middel tendens til brunfarvning ved overskæring. |
B5 = Stødager æble |
| Edvard Madsens gamle frugthave ligger lige overfor den gamle nedrevne gård Stødagergård. Ingvard Madsen podede på et tidspunkt nye træer til familien på Stødagergård. Disse træer er gået tabt. - men det er sandsynligt, at Ingvard Madsen også podede træer til sig selv. På mange punkter Matthiesens beskrivelse af Stødageræblet. Der er dog også detaljer, der ikke passer, f.eks er trådene i bægerrøret midtstillede, i de æbler jeg har undersøgt, hvor Matthiesen skriver dybtstillede. For en del sorter er det dog en detalje, der kan varierer. Hvis DNA analyse ikke viser, at det er en anden kendt sort, vil jeg mene, der er stor sandsynlighed for, at det er Stødager æble. |
| B5 | Matthiesens beskrivelse af Stødageræblet |
|---|---|
 |
Stilk: kort, tyk eller en Knort, glat. Hulen dyb, snæver, kun med Spor af Rust. |
 |
|
 |
Størrelse: lille til middelstor, fra det gamle Træ 60 mm bred, 58 mm høj. Hud: hvidlig gul, ses sjældent ren, da Størstedelen af Frugten er dækket af et smukt purpurrødt. |
 |
Bæger: lille, lukket, Blade brede, svagt dunede eller glatte, bøjer indad og slutter tæt |
 |
|
 |
Ribber store, skarpe, næsten kalvilagtige, fortsættes lige ind i Stilkhulen |
 |
Form: afstumpet kegleformet, Bugen nærmest Stilken, begge Halvdele éns udviklede. |
 |
Kød: hvidt med gult Skær, noget fast, af kraftig sød vinsyrlig Smag.
|
 |
Bægerrør: en smal afstumpet Kegle, Tråde dybtstillede. Griffel kortkløvet, hvidhåret over det hele. |
 |
|
 |
Kærnehus: lille, Aksen vid, Rum smalle, afrundede opad, rundt tilspidsede nedad |
 |
Kærnehus: lille, Rum smalle, afrundede opad, rundt tilspidsede nedad |
 |
Kærner små, én i hvert Rum |
Æblet er lille 4,5 cm høj og 5 cm bred. Stilken er 1 til 1,5 cm lang og ca. 2 mm tyk. Aromatisk sød smag. |
C17 = Volsk Krigsæble |
| Mange detaljer passer på Volsk Krigsæble. Hvis DNA analyse ikke viser, at det er en anden kendt sort, vil jeg mene, der er stor sandsynlighed for, at det er Volsk Krigsæble. |
C17 |
|
 |
Stilk: kort, tyk; Hulen dyb, vid eller ofte omtrent udfyldt af en stor Svulst, mørk gråbrun Strålerust. |
 |
Størrelse: næsten stor, i almindelig Udvikling 76-77 mm bred, 64-65 mm høj. Form: varierer fra mere fladrund til højere fladrund, Bugen hen mod Stilken, den ene Halvdel altid stærkere udviklet. |
 |
Bæger: lukket, Bladene grønne, fint uldede, adskilte ved Grunden, bøjer indad, slår Spidserne lidt tilbage |
 |
Hulen middeldyb, middelvid. Ribber store, rundede, løber ned over Frugten, enkelte mere fremtrædende, Tværsnit stærkt kantet |
 |
Hud: glinsende, grønlig gul, senere rent gul, Solsiden og ofte mere er dækket af et mat mørkt rødt, oftest fuldt af Stænk og korte Striber |
 |
Punkter temmelig talrige, store, brune med mat bred Hov. |
 |
|
 |
Kød: hvidt, svagt grønligt næst Huden, saftigt, marvet, sødt vinagtigt uden videre Aroma. |
 |
|
 |
Kærnehus: lille, rundt ovalt, Aksen middelvid, Rum små, afrundet udrandede opad, tilspidsede eller rundt tilspidsede nedad |
 |
Bægerrør: en tilspidset Kegle, Tråde lidt over midtstillede, Griffel 2/3 kløvet, uldet på midterste Trediedel |
 |
Kærner mørkebrune, små, 1—2 i hvert Rum. |
Frugtkød og smag |
Saftigt, marvet, sødt vinagtigt uden videre Aroma. |
Æblet er middel til stort. Varierende form. Stilken er for det meste meget kort. |
D31 er sammenlignet med Saksgaardsæble |
| D31 er et gult æble uden rødt og Saksgaardsæble er gult uden rødt. Som det fremgår af skemaet er der for mange detaljer, der ikke stemmer til at jeg vurderer det sandsynligt, at det er Saksgaardsæble. Sommeren i år har været usædvanlig varm og tør. Detaljer som f.eks. stilkens længde kan være anderledes i "normale" år. Så æblerne bør undersøges igen næste år. |
| D31 | Matthiesens beskrivelse af Saksgaardsæble plus kommentarer |
|---|---|
 |
Stilk: kort, kraftig, grøn, tæt dunet, ofte kun en Knort og da trykket af en snabelagtig Svulst; Hulen middeldyb,. vid, kun med lidt lysebrun Strålerust. Stilken er på alle æbler lang og tynd og meget lige. Der er en del strålerust på flere æbler. |
 |
Størrelse: middelstor, 65—66 mm bred, 51—61 mm høj |
 |
Bæger: lukket, Bladene brede, græsgrønne, fint dunede, står lige op. Bægeret er halvåbent på alle æblerne. |
 |
|
 |
Hulen flad eller middeldyb, middelvid til snæver, Ribber ret markerede, Biribber større Perler. Der er meget svage ribber. |
 |
Hud: klar lysegul, Solsiden en Kende varmere, rødt findes ikke; Punkter meget. fine, på Solsiden med rød Hov. Der ses ingen punkter med rød hov. |
 |
Form: lidt afplattet rund, Bugen under Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. Tværsnit rundt. Bugen er nærmere midten og begge halvdele ens udviklede. |
 |
Kærnehus: løgformet. Rum omtrent éns rundt tilspidsede mod begge Ender, Vægge glatte eller lidt sprængte. Rum tilspidset nedad. |
 |
Bægerrør: en Tragt, Tråde højtstillede, Griffel dybtkløvet, håret på den sammenvoksede Del. Bægerrør en kegle. |
 |
Bægerrør: en Tragt, Tråde højtstillede, Griffel dybtkløvet, håret på den sammenvoksede Del. Tråde dybtstillede. |
 |
Kød: hvidt, meget saftfuldt, af fin, godt krydret, sød Vinsmag, smelter næsten; i ugunstige år kan Syren. blive lidt stærk. |
 |
Kærner små, kastaniebrune. |
Æble 6 cm høj og 6,5 cm bred. Stilken ca. 15 mm lang og tynd. Krydret sødsyrlig smag. |
C2 = Volmers æble |
| 5 meget små æbler er undersøgt. Æblerne var ikke tilstrækkeligt udviklede til egentlig bestemmelse, men de detaljer jeg kan se udelukker ikke, at det er Volmers æble. Smagen gør, at jeg tror, det kan være Volmers æble. |
| C2 | Matthiesens beskrivelse af Volmers æble |
|---|---|
 |
Stilk: kort, kraftig, glat; Hulen dyb, snæver eller middelvid med mere eller mindre Strålerust, er ofte kun en Knort og da trykket af en Svulst. |
 |
Bæger: halvåbent, Bladene brede, grønne, bøjer Spidserne udad, uldede |
 |
|
 |
|
 |
Hud: mat mørkegul. Solsiden med et mat mørkt rødt, hvori Stænk og Striber; |
 |
|
 |
Bæger: halvåbent, Bladene brede, grønne, bøjer Spidserne udad, uldede |
 |
Kærnehus: lille, løghjerteformet, Aksen kort, godt middelvid, Rum små, omtrent éns og but tilspidsede mod begge Ender, Vægge glatte, undertiden dog lidt sprængte |
 |
Bægerrør: en Kegle, Tråde midtstillede, Griffel 3/4 kløvet, glat. |
 |
Kærner lysebrune, rundt ægformede, én i hvert Rum. |
Frugtkød og smag |
Kød: lidt groft af Bygning, meget saftigt, af sød vinagtig, ejendommeligt krydret Vinsmag, Aromaen kan måske kaldes kalmusagtig. |
Smagen er god og speciel, hvilket gør det sandsynligt, at det kan være Volmers æble. |
 |
|---|
| E-bog |
| Om podning mm |
 |
| Trin for trin |
|
| E-bog med fotos |
 |