Nogle skøn peger på, at Kasakhstan har været beboet i 1 million år. Homo Erectus har boet i Kasakhstan i 100.000 år og Homo Sapiens i måske 40.000 år.
I 1958 blev der fundet stenalderværktøj - hakker, mejsler, knive, skrabere af forskellige typer - på Karataus ryg ved Zhambyl i det sydlige Kasakhstan, som kunne være lavet af Homo Erectus.
I mange tusind år har forskellige frugter udviklet sig i skovene i Kasakhstan og omkring liggende lande som Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Uzbekistan.
Området er hjemsted for mere end 300 vilde frugterarter og nødder, som valnøder, otte til ti arter af kirsebær, op til ti mandelarter, fire eller fem blommetræarter og fire vilde æblearter.
Variation af Malus Sieversii æbler
I Kasakhstan udviklede æblearten Malus Sieversii sig. Gener fra denne æbleart indgår nu i hele verdens variation af sødæbler.
Hvordan udvikles en æbleart.
Æbletræer opstår af æblekerner, men kerner, der havner under et gammelt æbletræ bliver sjældent til noget. Dels skygger det gamle æbletræ og dels lever der nogle nematoder omkring æbletræers rødder, der forhindrer nye kerner i at spire.
Der skal være dyr eller mennesker, der plukker eller samler æbler op og sørger for at kernerne bliver spredt. I Kasakhstan mener man, at brune bjørne har været med til at udvikle store søde æbler. De har valgt de søde æbler og har spredt kernerne fra de æbler, de bedst kunne lide.
De kasakhstanske æbler varierer imidlertid meget i størrelse, hvilket tyder på, at det ikke kun er de store æbler der er blevet valgt. Der kan være andre dyr, der har foretrukket de mindre æbler.
Da mennesker har levet i området med søde æbler i tusinder af år, kan jeg ikke forestille mig, at mennesker ikke har været med til at udvikle æblerne.
- Mennesker er ikke udelukkende gået efter de største æbler. Store æbler er gode til at spise i frisk tilstand, men små æbler er bedre til at tørre og gemme til vinterforråd.
I flere udgravninger bl. andre fra Bornholm har man fundet små æbler, der var halveret, tørret og gemt til vinterfoder.
Har man klonet æbletræer i Kasakhstan i stenalderen.
Sødæbler fra Kasakhstan er kommet til Europa i bondestenalderen med mennesker der havde oprindelse i Anatolien i Tyrkiet. Men endnu før, må der være mennesker, der har bragt sødæblerne til Anatolien fra Kasakhstan.
En mulighed er at mennesker har medbragt æblerne til det Øvre Mesopotamien hvor et byggeri The Göbekli Tepe, har fungeret som tempel fra år 10.000 til 7.500 f.kr.
The Göbekli Tepe seal. Before 7500 BC.
En sten er fundet i udgravningen ved The Göbekli Tepe med 3 tegn, som jeg tolker som en slange, et træ og et stykke rod. Måske er det tegnene viser, at man har forstået at klone træer via et stykke rod.
Måske er det en viden mennesker har medbragt fra Kasakhstan, hvor det giver god mening at kopierer de bedste sorter af æbletræer.
