Annurca æblet formodes at være en romersk sort fra syd Italien nævnt af Pliny den Ældre i hans Naturalis Historia (før år 79) under navnet Mala Orcula. Navnet Annurca fik sorten i the Arboriculture Handbook af botaniker Giuseppe Antonio Pasquale (1876).
Sorten har op til anden verdenskrig været meget dyrket i syd Italien, men er siden blevet udkonkurreret af sorter der er nemmere at dyrke. Sorten dyrkes dog stadige på grund af de smagsmæssige kvaliteter.
Æbler er lille, saftigt sødt med lidt syre. Det bevare æblesmag og aroma i lang tid.
Sorten plukkes sent og modningen sker efter plukningen.
Den engelske æblesort Decio siges, at være bragt til England fra Latium i Italien af den romerske general Ezio omkring ca. år 450.
Hvid Vinterkalvil (Calville Blanc d’Hiver) er beskrevet i 1598, og har før dette været udbredt flere steder i Europa.
Api æble ( Pomme d'Api) er en fransk æblesort, der er registreret 1628 under den franske Renaissance, og er et af de tidligst dokumenterede æbler.
Gråsten æblet fandt grev Frederik den Yngre ( 1662 – 1708) på en rejse sydpå i nærheden af klosteret L’Abaye de Hautcombe ved Lac du Borget i Savoyen, Frankrig.
|