Arkæologisk fund af æbler fra bondestenalderen til vikingetiden
|
 |
Variation af Malus Sieversii æbler |
|
| |
| Malus Domestica er vores sødæbler, der er en krydsning af andre Malus arter. |
| Malus Sieversii er det vilde æble fra Kasakhstan der giver det søde til vores spiseæbler. Det er en forfader til alle sødæbler. |
| Malus Sylvestris er det oprindelige vilde æble hjemmehørende i Europa. Er krydset ind i æblesorter der er udviklet i Europa. |
| Malus Orientalis findes i og omkring Kaukasus. Findes ofte som en forfader til sødæbler i f.eks Iran. |
| Malus Baccata findes i blandede løvskove fra Sydøsteuropa over Lilleasien og Kaukasus til bjergene i Centralasien. |
| |
Fund af æbler fra bondestenalderen.
Der er gjort arkæologiske fund af æbler tilbage fra bondestenalderen. Æblerne er oftest blevet vurderet til at være enten vilde eller domesticerede ud fra størrelsen. Små æbler er vurderet til at være vilde og større til at være domesticerede. Men små æbler kan være godt være Malus Domestica. Malus Sieversii kan også være små æbler, og mennesker er over tiden ikke nødvendigvis gået efter de store æbler.
Små æbler kan være nemmere at tørre til vinterforråd. I flere af fundene er det små æbler, der er delt i halve og tørret.
Det har sikkert også været nemmere at mose små æbler, når de skulle bruges til gærede drikke.
Der er fundet en del rester af æbler i bondestenalderen, og noget tyder på at bondestenalderen opstod af en indvandring af mennesker fra Den Frugtbare Halvmåne. DNA undersøgelser viser et slægtskab med mennesker fra Anatolien. Mennesker der ud over frø fra kornsorter også har medbragt kerner fra frugtsorter, deriblandt sødæbler.
Indtil nu har jeg ikke set dokumentation for, at mennesker har anvendt de oprindelige sure skovæbler Malus Sylvestris i større omfang. De fund, der er gjort af æbler, kan have været Malus Domestica, selv om æblerne har været små.
|
| |
| Arkæologisk fund af æbler i Jericho. Æblerester fra 6500 f.kr. skulle være fundet i Jericho. |
| |
| Arkæologisk fund af æbler i Italien. Den tidligste dokumentation i Europa for fund af rester fra sødæbler malus domestica, stammer fra Sammardenchia-Cueis udgravningen i det nordøstlige Italien, hvor kulstof 14 datering viser, at æbleresterne stammer fra perioden mellem 4552 – 3666 f.kr. (Rottoli and Pessina 2007). |
| |
| Arkæologisk fund af æbler på Sjælland. Man har fundet forkullede æblekerner fra det 4. årtusind f.Kr. ved en boplads i det centrale Sjælland, hvor 3 vandsystemer mødes, Tuel Å, Ringsted Å og Susåen. Man har tidligere ment, at det var vildæbler af Malus Sylvestris, men kan være sødæbler indført af indvandrere fra syd i det 4 årtusind f. Kr. |
| |
 |
Arkæologisk fund af æbler fra Bornholm. Foto er fra bogen Acta Archaeologica, 1952. CC Nationalmuseet, foto Lennart Larsen.
|
|
Arkæologisk fund af æbler på Bornholm. Æbler, der formodes at være Malus sylvestris er fundet ved Nørre Sandegård på Bornholm. Æblerne er godt 4000 år gamle og stammer fra bondestenalderen.
Æbler er skåret i halve, som æbler fra samme tid fundet omkring schweiziske søer. Æblerne er blevet tørret for at gøre dem holdbare. |
| |
Arkæologiske fund af æbler fra Schweiz. Omkring Schweisiske søer er der fundet rester af æbler fra både bondestenalder og bronzealder. Æblerne er blevet sammenlignet med nyere Malus Sylvestris. Det viser at der blandt æblerne fra bondestenalder, var æbler der var større end både æbler fra bronzealderen og "Malus Sylvestris" fra moderne tid. Samtidig er der fundet væsentligt flere æbler fra bondestenalderen end fra bronzealderen.
Det tyder på, at der i bondestenalderen blev indført æbler af Malus Domestica, som er brugt til vinterforråd.
En forklaring på, at æblerne er blevet mindre i bronzealderen, kan være, at mennesker ikke er gået efter de største æbler, men små, der var nemmere at tørre til vinterforråd. Det kan også skyldes at interessen for æbler ikke har været så stor og at nye æbletræer er opstået ved at dyr har spist æbler og har spredt kerner.
|
|
 |
 |
Malus sieversii æbler, der ligner de små guld æbler fundet i Puabis grav. 3 små æbler i en klase
|
Dronning PuAbis hovedbeklædning. CC British Museum |
|
| Arkæologisk fund af æbler i Mesopotamien. I dronning PuAbi's grav fra ca. 2500 f.Kr. ved Ur nær Basra, i det sydlige Irak fandt man rester af æbler. Æblerne var små æbler, der var delt i to og tørret. Puabi havde en hovedbeklædning med blomster, der kunne være stilliserede æbleblomster, samt blade, der ligner æbleblade. Nær dronning PuAbi's hoved fandt man et et diadem med en del vedhæng, der forestille forskellige dyr og planter. Heriblandt var der et vedhæng, der forestillede 3 små æbler i en klase med blade. Klasen med æbler minder meget om nogle af de sorter, jeg har fået ud af at så æblekerner af Malus Sieversii fra Kasakhstan. |
| |
| Arkæologisk fund af æbler i Irland. Rester af sødæbler, Malus Domestica er fundet i Irland ved Navan Fort, der er dateret til 1100 f.Kr. |
| |
 |
Tønde fra Osebergskibet
|
|
Arkæologisk fund af æbler i vikingetiden. Et af de kendteste fund af æbler i vikingetiden er Osebergfundet fra 1903. Det er en gravplads fra 834 for en velstående kvinde, der er begravet i et vikingeskib. I skibet er blandt andet fundet en spand med "vilde æbler". Det var en dekorativ træspand med messingbeslag. I spanden var 6-7 æbler.
I flere udgravninger fra Vikingetiden har man fundet rester af æbler eller æblekerner. I Hedeby, Kosel, Lund, Kalundborg og Viborg.
I Viborg har man fundet æblekerner i et latrin, hvilket tyder på, at man har spist æbler. Sandsynligvis små æbler, som man har spist med kernehus og kerner.
|
| |
|
