|
Hvorfor krydsbestøve, når man udvikler nye æblesorter.
Man kan tage kerner fra æbler, hvor fadersorten er ukendt og prøve at så dem. Man kan være heldig og få en sort af en god kvalitet, men sandsynligheden er meget lille. Fadersorten kan være vildæbler, paradisæbler eller en sort, der er modtagelig for sygdomme.
Skal man udvikle en æblesort, der kan måle sig med de sorter, vi har i vore dage, er der mange kriterier, der skal opfyldes. Æblet skal have en god smag, være fast og sprødt, sidde godt fast på træet og ikke mindst, kunne dyrkes uden brug af sprøjtemidler.
Sandsynligheden for at udvikle en sort, med gode egenskaber, bliver mange gange større, hvis man vælger sorter, med de gode egenskaber man ønsker, både som moder- og fadersort. Se (Så et æbletræ).
Den norske forsker Johannes Øydvin, der, blandt andre sorter, har udviklet æblesorten Ritt Bjerregaard, har en artikel i Praktisk Økologi nr. 3, 2010. Johannes Øydvin skriver, at sorten Ritt Bjerregaard (Ingelind X Katinka) er udvalgt af en søskendeflok på oprindelig 63 frøplanter. (Artiklen kan nu også læses her.)
Jo bedre man bliver til at udvælge forældresorterne, jo større bliver chancen for udvikle brugbare sorter fra mindre populationer.
 |
Indsamlede støvknapper med pollen fra æbleblomster, hvor sorten skal bruges som fadersort |
Sorter jeg aktuelt arbejder med:
Ahrista |
Har resistens på grund af Vf genet, og er generelt en sund sort af god kvalitet.
|
Discovery |
Får ikke skurv og er et tidligt æble af god kvalitet
|
Elstar |
Har middel modstand mod sygdomme. God kvalitet og kan lagres.
|
Ingrid Marie, rød |
Er generelt et sundt æble med meget rød farve.
|
Rajka |
Har resistens på grund af Vf genet, og er generelt en sund sort af god kvalitet. Har ikke været nemt at bestøve, men er en god bestøver.
|
Ralls Janet |
Et godt æble med gode lageregenskaber.
|
Rød Stjerne Reinette
|
Giver et sundt træ der ikke får kræft.
|
Sturmer pippin |
Et godt æble med meget gode lageregenskaber.
|
|
|
I forsøget på at lave en rødkødet sort bruger jeg disse:
|
Discovery
|
Får ofte delvist rødt frugtkød.
|
Browns cideræble
|
Får ofte delvist rødt frugtkød.
|
Baya Marisa
|
Har rødt frugtkød.
|
Aldensham Purple
|
Et lille æble med rødt frugtkød.
|
Tilbage til så et æbletræ
|
|