14. oktober 2016 lavede jeg en kopulation, hvor podestedet blev dækket af jord.
En kvist blev podet på grundstamme M7 og plantet i en 3,5 l potte. Bunden af en anden potte blev fjernet, og potten blev anbragt ovenpå den første potte. Der blev fyldt jord i, så podestedet kom under jord. Ideen var, at jorden i den øverste potte skulle holde podekvisten fugtig og i live indtil, podekvist og grundstamme var vokset sammen.
Podningen lykkedes. I 2015 havde jeg på samme måde lavet 2 podninger 14. november, som begge lykkedes.
Podning 13-09-17 og først april i 18 ser ud til at lykkes
I 2017 har jeg lavet lidt flere forsøg, der lykkedes.
Den 24-08-2017 tog jeg podekviste, som jeg lagde i køleskab, hvor temperaturen var skruet ned til under 2 grader. Jeg podede ved kopulation første gang 13-09-2017 og igen 02-11-2017 med metoden, hvor podningen bliver dækket af jord for at holde podekvisten fugtig.
Begge podninger lykkedes.
Podekvistene blev slået i jord 02-11-2017, og der er lavet en podning først iapril 2018, som også lykkedes.
Kopulation med tungesnit, bundet med pile vidje og dækket med lerjord med hundehår
Den 26-10-2017 lavede jeg en kopulation med tungesnit, bandt med pile vidje og brugte lerjord med hundehår som podevoks. Podestedet blev dækket med jord.