Bast har været anvendt som bindemiddel ved podninger i flere tusind år. Det er et stærkt materiale, og det er et naturprodukt.
Ulempen i forhold til mere moderne materialer som podeelastik og podetape er, at det ikke giver sig i takt med podekvistens tykkelsesvækst. Podekvistens diameter øges allerede fra når saftstigningen starter og cellerne i vækslaget bliver aktive og barken løsnes. En massiv anvendelse af bast kan være med til at hæmme væksten.
Vælger man bast som bindemiddel, vil jeg forslå at man ikke bruger mere bast end nødvendigt for at fastgøre podekvisten, og derefter anvender et egnet middel til at forsegle podningen mod udtørring.
Bast i sig selv er vandsugende og kan ikke beskytte podningen mod udtørring.