|
Spaltepodning er den ældst kendte podemetode. Grækeren Theophrastus beskriver i det 3. århundrede f. kr. en spaltepodning, hvor podekvisten bankes på plads med en hammer, og hvor frugtavlere omvikler podningen med limebark og mudder tilsat hår, for at undgå udtørring. |
|
|
|
Kopulation udføres om foråret og anvendes når podekvist og grundstamme har samme tykkelse. Kan også anvendes til at pode ny sort på eksisterende træ.
Kopulation og sidepodning er de mest anvendte podemetoder i Danmark, når der skal laves nye frugttræer.
|
|
|
|
Sidepodning er en variation af kopulation og anvendes når grundstammen er tykkere end podekvisten, eller når grenen på eksisterende æbletræ er tykkere end podekvisten. |
|
|
|
|
|
|
|
Side spaltepodning er en effektiv metode ved vanskelige podninger. |
|
|
|
Barkpodning anvendes ofte til at ompode eksisterende træer. Podningen foretages i sidste halvdel af april, når det er muligt at løsne barken. |
|
|
|
|
|
|
|
Chip-pudding udføres om sommeren når nye knopper er udviklede og træerne stadig er i vækst. Sidst i juli og august. |
|
|
|
Podning ved afsugning er speciel ved, at man lader podekvisten blive siddende på modertræet. Podekvisten kan således blive forsynet med næring og væde fra modertræet medens, den vokser fast på den nye grundstamme. |
|
|
|
Podning hvor podestedet dækkes med jord gør at den tid, hvor man kan pode ved kopulation, sidepodning, kopulation med tungesnit og spaltepodning, kan udvides. Man kan med metoden pode fra oktober til marts. |
|
|
|
Podning med sovende øjne kan bruges til at pode efter, at knopperne på træet er brudt. Metoden kan også bruges ved podning med materiale fra gamle træer, hvor der ikke findes årsskud, men primært ældre grene med blomsterknopper. |
|
|
|
|
|