Hvordan man kunne pode et nyt æbletræ i 1800 tallet med enkle midler og en skarp kniv
I 1814 kom der en skolelov, der medførte skolepligt for alle børn i 7 år. En del af undervisningen i almueskolen på landet skulle erhvervsrettet i forhold til bønderbørnenes virkelighed. Da kongen med flere ønskede at dyrkning af frugttræer blev udbredt blandt bønder og husmænd, kom podning af frugttræer på skoleskemaet i løbet af første halvdel af 1800 tallet.
Undervisningen har formentligt primært været teoretisk ud fra anskuelsestavler, og da de nedskrevne metoder i havebøgerne krævede redskaber og materialer, der næppe har været til rådighed for almuen, har det næppe umiddelbart medvirket til større udbredelse af dyrkning af frugtræer på landet.
- Men der er sikkert nogle børn på landet, der har forsøgt at tage udfordringen op, men hvordan har de gjort uden bast og podevoks?
Herunder er min opskrift på, hvordan man kan pode et æbletræ med enkle midler.
Til at sætte grundstamme og podekvist sammen bruges kopulation med tungesnit. Der bindes med vidje af tynd pilekvist. I stedet for podevoks bruges lerjord iblandet dyrehår.
Foto 1.Kopulation med tungesnit. En podemetode der er udviklet i England. Podekvist og grundstamme kommer til at sidde i spænd, hvilket gør, at der ikke stilles så store krav til materialet, der bindes med. Der kunne ogå være brugt en spaltepodning.
Foto 2. Podekvisten er bundet fast med vidje. At binde med vidjer er en teknik, der har været meget brugt på landet før i tiden. En vidje er en pilekvist, man blødgør med nogle roterende bevægelser. Efter at have ledt efter materialer i naturen, der umiddelbart kunne bruges til at binde med, kom jeg frem til, at tynde pilekviste var det mest effektive.
Foto 3. Som materiale til at sikre podekvisten mod udtørring er brugt lerjord blandet med dyrehår. Her er det hundehår. I stedet for lerjord kan bruges komøg, som man har haft tilstrækkeligt af på landet. Dyrehår kan også være fra hesten, koen eller andre dyr.
Enten vikles klude omkring eller jord hyppes op om podestedet.
Foto 4. Yderst er der bundet klude for at holde lerjorden på plads.
Foto 5. Til sidst er der hyppet jord op over podestedet, hvilket sikre mod udtørring og beskytter mod kraftig regn. Der er anbragt sten omkring podningen og fyldt op med jord.
Podningen bundet med vidje, hvor podestedet har været dækket med jord, lykkedes.