Et hvert frø i et æble har sin egen unikke sammensætning af kromosomer. Har man mod på at skabe sin egen æblesort, kan man så en æblekerne og vente på, at det bliver til et træ, der giver æbler. Sandsynligheden for at skabe en ny god sort er lille, men de gamle æblesorter vi kender, er opstået ved at æblekerner har spiret og er blevet til nye æbletræer.
Man kan forøge chancen for at skabe en god æblesort ved at styre hvilke egenskaber, det nye æble skal have. Det gøres ved at vælge både modersorten og fadersorten ud fra deres egenskaber, og lave en krydsbestøvning. En krydsbestøvning laves ved at tage pollen fra fadersorten og overføre pollenet til griflerne på modersorten. For at sikre at insekter ikke har bestøvet blomsten inden man selv forsøger, udvælger man blomster på ballonstadiet. Det er stadiet lige før blomsten springer ud. Man fjerner kronblade, bægerblade og støvdragere, så der ikke er noget til at lokke insekter til. Det hedder at emaskulere blomsten. Tilbage sidder frugtknuden og griflerne. Griflerne er blomstens hunlige kønsorganer. Det indsamlede pollen overføres til griflerne. Det kan ske ved hjælp af en akvarelpensel, en vatpind, eller ved at dyppe griflerne ned i pollenet.
Krydsbestøvning af æble
De 3 blomster er på ballonstadiet og er velegnet til krydsbestøvning.
Fra den ønskede fadersort indsamles støvknapper fra æbleblomster. De tørres et par dage ved ca. 20 grader, hvorved frøknapperne åbner sig og frigiver pollen.
Den nemmeste måde at indsamle støvknapper på er, at plukke blomsterne som frisk udsprungne eller på ballonstadiet.
Støvknapperne pilles af blomsten med fingrene eller med en pincet og gemmes i en beholder til de er tørre og klar til at frigøre pollen.
Emaskuleret blomst bestøves. Kronblade, bægerblade og støvdragere er fjernet. Tilbage er frugtknuden med grifler. Nu er det tid at overføre pollen til griflerne. Der kan gå en til tre dage før, støvfanget er klæbrigt og kan modtage pollen. Bestøv derfor blomsterne flere gange over nogle dage.
Krydsbestøvning
Redskaber der kan bruges, når æbleblomsterne skal emaskuleres og bestøves. Briller fra en 10'er butik, krukke fra Matas, pincet og akvarelpensel.
Lykkes bestøvningen, udvikles der æbler. Når æblerne er modne, tages kernerne ud. Æblekerner skal stratificeres før de spirer. At stratificere betyder egenligt at lægge i lag, men bruges også om den proces, man anvender for at bryde frø og kerners frøhvile. Man stratificerer - bryder æblekerners frøhvile, ved at udsættes dem for kulde i ca. 3 mdr. Den sikreste måde er at lægge kernerne i fugtigt grus i en beholder i køleskabet. Efter ca. 3 måneder er de begyndt at spire. De plantes i krukker, - og passes de godt, f.eks. i et drivhus indtil efteråret, kan de nye træer nå en højde på 1,5 m til 1,8 m, inden de plantes ud et passende sted.
De æbler, hvor bægerbladene er fjernet på et tidligt stadie, er nemme at kende, da de mangler blomsten.
Æblekernerne tages direkte fra æblet og lægges i fugtigt grus i en lukket beholder og placeres i køleskab i ca 3 mdr. Her er brugt et honning bæger. Oplysninger skrives på bægeret med permanent marker.
Efter ca. 3 måneder, ved en temperatur under 5 grader, er frøhvilen brudt. De spirende æblekerner plantes/såes ud i potter.
Inden de små frøsåede æbletræer bliver for store, plantes de ud i hver sin potte.
Her er frøsåede æbletræer plantet ud i september måned.
Slund2. De første æbler høstet 2012 fra frøsået træ udplantet 2008.
Nyudviklet sort, der er en krydsning mellem RedFree og Degneæble