Illustrationerne er meget forskellige. Hvis det er samme sort, kan det skyldes træernes alder. På unge træer er Gul Richard æbler højere end de er brede. På ældre træer bliver æblerne bredere.
DNA analyse af træerne på Pometet har vist, at det er samme sort.
Derfor har jeg sammenlignet beskrivelser af de 2 sorter. C Matthiesen har beskrevet Kansler æble, og H. C. Bredsted har beskrevet Gul Richard æble.
Det er svært at finde punkter, der viser, at det er 2 selvstændige sorter. Derfor finder jeg, det er muligt det er samme sort.
Kansler beskrevet af Matthiesen
Gul Richard beskrevet af Bredsted
Historie
Gavnø før 1800
Ca. 1800 fra Godset Stintenburg i Hertugdømmet Lauenborg, Tyskland
Størrelse
ca. 77 mm bred, 55 mm høj
75 mm. bred, 68 mm. høj
Form
Fladrund. Bugen lidt under Midten med flad Runding mod Stilken, lidt mere aftagende mod Bægeret, den ene Side altid lidt stærkere udviklet.
Afstumpet kegleformet, nærmer sig undertiden til valseformet. Bugen sidder under Midten, herfra afrundes den og er lidt flad omkring Stilken; over Bugen aftager den stærkere imod bægeret. Tværsnit næsten rundt.
Bæger
Lille, åbent eller halvåbent. Bladene brede, korte uden påsat Spids, adskilte ved Grunden, holder sig længe grønne, gråfiltede, bøjer indad, slår Spidserne lidt tilbage; Hulen snæver eller middelvid, oftest flad, omgivet af 5 flade ubetydelige Ribber, dog store nok til at kante Tværsnittet svagt.
Halvt åbent eller næsten lukket, grønt, lidt uldet. Bladene lange, middelbrede, i Bunden oftest adskilte, oprette og udadbøjede; anbragte i en moderat dyb, næsten snæver Nedsænkning, omgiven af Folder og 5 Ribber, der, dog meget affladede, løbe ned over Frugten.
Stilk
Varierer i Længde, snart kort, snart næsten lang, kraftig, træet rødlig brun, fint dunet; Hulen dyb, vid, fuld af lysebrun strålet Rust, hvoraf enkelte Stråler ofte løber langt ud over Randen; en mørkegrøn Grundfarve skinner igennem Rusten.
Frugtstilk 15—18 mm. lang, ofte kortere, tynd eller middeltyk, grønlig og brunlig, lidet håret, anbragt i en temmelig dyb, middelbred, næsten jævn, med let Rust beklædt Stilkgrube.
Hud
Meget tynd, lyst grønlig hvid, senere med gul Tone Spor af rødt kan findes på stærkt solbeskinnede Frugter men mangler ellers; Punkter spredte, store, lysebrune med bred klar Hov; omkring Bægeret træffes ofte en fin lysebrun, netagtig Rust. Kraftig fin Lugt. Fedtet.
Hud: glat, glinsende, lys grønliggul, senere citrongul med grønlige Steder, på Solsiden undertiden mere guldgul eller svagt rosenrødt flammet; fine brune Punkter findes spredte over Frugten, sjældent omkransede med grønt eller hvidt. Lugt svag.
Kød
Snehvidt, fint, meget saftfuldt, af forfriskende sød vinagtig, fint krydret Smag.
Hvidt, ved Stilk og Bæger ofte lidt grønligt, fint, først lidt fast, senere mørt, saftigt, sødt, vinsyrligt med fin Rosenæble-Aroma.
Kærnehus:
Løgformet. Aksen vid, Rum afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge årede, Kærner store, brede, lysebrune, talrige.
Løgformet; Kamrene spidse imod Stilken, imod Bægeret med en lille Spids eller lidt afrundede, opridsede, temmelig rummelige, mere eller mindre åbne, hvert indeholdende 2 små tykke, langt tilspidsede ægrunde, mørkebrune Kjærner. Axehulen smal, middelbred eller bred.
Bægerrør:
En stor Kegle, Tråde midt- eller lidt over midtstillede, Griffel halvkløvet, stærk filtet på nederste Halvdel.
Kegleformet eller lidt tragtformet.
Modningstid
Oktober —November.
Plukkes i Slutningen af September eller i Begyndelsen af Oktober, af Dværgtræer ofte før Midten af September. Den er tjenlig til at nydes i November og December og undertiden til i Januar.
Værd
Fineste Bordfrugt. I Henhold til Meddelelse fra Brummerstedt værdsættes dette Æble på Gaunø lige med Gråsteneræblet
Meget god Bordfrugt og ligeså fortræffelig til Brug i Husholdningen.
