I 2015 modtog jeg en lille busk fra Frankrig i bytte for æblepodekviste.
Busken minder om stikkelsbær med kraftige torne.
Det er ikke bærrerne der er store. De er på størrelse med små stikkelsbær, ca. 2 cm lange. - Men busken skulle kunne blive 2 - 3 m høj, og lige så bred.
I 2020 har busken fået skud der er mere end 1,1 m lange.
Bærrerne er blåsorte. De har en god sød smag, og der er rigeligt af dem.
En plante, der kan bruges i skovhaven mellem æbletræer og andre frugttræer.
Frø sået 2020 spirer forår 2021.
I forsøg på at lave mine egne sorter af stikkelsbær lignende buske såede jeg frø. Da jeg ikke vidste hvordan frøene skulle stratificeres lavede jeg flere forsøg.
Det forsøg der virkede bedst var at så frøene i en lav potte, sætte potten i køleskab i plastpose i 4 uger.
I et andet forsøg havde jeg gemt bær og sået dem i potter i efteråret. Nogle af frøene spirede i foråret, men kun nogle i kanten af potten.
Frøene er taget ud af bærrene og tørret på noget køkkenrulle i et par dage.
2. august er de sået i lav potte og sat i køleskab i plastpose i 4 uger.
I foråret spirede de jævnt over hele potten.
Bærrene er gemt til 1. oktober i drivhus. Bær er taget ud af splattet masse, tørret og sået 3. oktober.
Nogle af frøene spirede i foråret, men kun i kanten af potten.