Sonneruplund.dk

     
Æble   Æblesorter
     
  Æbleoversigt i fotos
     
Kimblade fra æbleplante   Så et æbletræ
     
Podning af æbletræ   Podning af æbletræer
     
Okulation   Okulation og chip-budding
     
Befrugtet æble   Stikordsliste
   
  English version
   
Har du kommentarer, spørgsmål eller forslag til indhold så send en mail.
Kontaktoplysninger

   
  Sonneruplund.dk
på Facebook

   

Andre sider med fotos

     
Grønsisken   Fotogallerier mm
   
  Surrealistisk fotografi
   
Rejse til Kina   Fotos af fugle, insekter og fotos fra rejse til Kina
     
  Bella Boskob
     
  Makro og ekstrem makrofotografering - åben gruppe på Facebook
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
Pigeon
 
Mutzu æbleblomster
 
 
Æblesorter   Æbleblomster
 
     
   
     
     
 

Vikinger og æbler

 
 

Æbler spiller en rolle i nordisk mytologi. Bedst kendt er fortælling om Yduns æbler, der holder guderne unge. - Men der er også digtet om "Skirners rejse" fra ældre Edda.

Frey begærer Gerd og Skirne tilbyder at overtale Gerd til at gifte sig med Frey.

Skirne:
19.
Her har jeg elleve
gyldne Æbler;
dem vil jeg give dig, Gerd!
for Fred at købe,
at Frey du skal agte
for den mest elskede Mand.

Gerd:
20.
Elleve Æbler
jeg aldrig tager
for Frier at föje.
Ej kan Frey og jeg,
mens i Live vi ere,
bygge sammen i Bo.

Se hele digtet her: https://heimskringla.no/wiki/Skirnes_Rejse

Oversat af H. G. Møller. Udgivet 1870

Æblerne i nordisk mytologi fortæller næppe nogen om, i hvilket omfang, man har anvendt æbler i Vikingetiden. Det tyder mere på en sammenhæng med fortællinger fra antikkens grækenland mm. I Hesperidernes Have i den græske mytologi voksede der et træ, der bar gyldne æbler. Træet var en bryllupsgave fra Gaia til Hera. Den, der spiste æblerne, fik evig ungdom.

 
 

Æbler i vikingetiden

 
  I vikingetiden har der været 2 typer af æbler, de vilde skovæbler malus Sylvestris, og malus domestica, der er en krydsning mellem malus sylvestris og primært malus sieversii, der er hjemmehørende i Tien Shan bjergene i Kasakhstan.

Malus sylvestris kaldet skovabild, er det naturligt hjemmehørende vilde æble i Danmark. Det er blevet spredt i Europa efter sidste istid. Forskellige dyr, som hjortevildt og vildsvin m. fl. har spist æbler og har spredt kernerne.

Malus Sylvestris er lille, surt og bittert. Det er et æble, der næppe i større omfang er blevet spist råt. Men ved at dele æblerne i halve og tørre dem over ild, er æblerne blevet holdbare, så de kunne bruges om vinteren. Samtidig er de blevet lidt sødere.

Malus domestica er de søde æbler som vi også spiser i dag. Sødmen kommer fra de vilde æbler fra Kasakhstan, som mennesker bragte til Europa for formentlig 6000 år siden.

Mange fund af æblerester fra stenalder, bronzealder og fra vikingetiden har man ud fra størrelsen vurderet til at være skovæblet Malus Sylvestris, men det kan være forkert. Malus Sieversii fra Kasakhstan kan også være små, hvorfor sødæbler Malus Domestica, der er en krydsning mellem Malus Sylvestris og Malus Sieversii, også kan være små.
Små æbler kan havde været foretrukket til at halvere og tørre samt til ciderbrygning.
 
 

Forudsætninger for dyrkning af æbler i vikingetiden

 
 

Romerne var ivrige æble dyrkere og bragte dyrkningen af sødæbler med sig til de områder de erobrede. Derfor kendte man til og dyrkede sødæbler i både England og Frankrig i vikingetiden.

Charlemagne, med tilnavnet Karl Den Store var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814.
I perioden 771–800 fik Karl den store udfærdiget regler for, hvordan man skulle udnytte kongelige jorder i alle byer.

”Hvad træerne angår, er det vores ønske, at de skal have forskellige slags æble, pære, blomme, sorb, medlar, kastanje og fersken; kvæde-, hassel-, mandel-, morbær-, laurbær-, fyr-, figen-, nødder- og kirsebærtræer af forskellig art. Navne på æbler er: gozmaringa, geroldinga, crevedella, spirauca; der er søde, bitre, dem, der holder godt, de, der skal spises straks, og tidlige.”

Samtidig opfordrede Karl Den Store bryggere, deriblandt cider-bryggere til at udvikle deres håndværk.

Det første registrerede vikingeangreb i England fandt sted den 8. juni 793 mod klostret på øen Lindisfarne ud for den nordengelske kyst.

I begyndelsen foregik vikingernes angreb om sommeren.
I 850 skete et drastisk skifte i taktikken bag togterne i England, da vikingerne for første gang blev i landet vinteren over. Disse overvintringer kunne lade sig gøre ved en overtagelse af engelske byer, kongsgårde eller klostre, der havde indsamlet forråd til vinteren. Fra den tid har Vikingerne sikkert smagt sødæbler.

Der har været to vikingeangreb på Paris. Et i 845 som siges at være anført at Regnar Lodbrog, og en belejring fra 885-886. Fra udenlandske kilder fortælles, at Vikingerne, under Paris belejring, drak både cider og øl.

Det er sandsynligt, at Vikingerne efter at have smagt sødæblerne har taget æblekerner med hjem.

 
 

Fund af æbler i vikingetiden

 
 

Et af de kendteste fund af æbler i vikingetiden er Osebergfundet fra 1903. Det er en gravplads fra 834 for en velstående kvinde, der er begravet i et vikingeskib. I skibet er blandt andet fundet en spand med "vilde æbler". Det var en dekorativ træspand med messingbeslag. I spanden var 6-7 æbler.
Æblerne er vurderet til at være Malus Sylvestris på grund af størelsen. - Men det kan ikke udelukkes, at det var sødæbler Malus Domestica. Velstående mennesker ville næppe anvende sure skovæbler.

 
 
Spanden på Oseberg skibet, der rummede 6-7 æbler.
CC Museum of Cultural History, University of Oslo, Norway
 
  Fotoet viser spanden på Oseberg skibet, der rummede 6-7 æbler.  
     
  I flere udgravninger fra Vikingetiden har man fundet rester af æbler eller æblekerner. I Hedeby, Kosel, Lund, Kalundborg og Viborg.

I Viborg har man fundet æblekerner i et latrin, hvilket tyder på, at man har spist æbler. Sandsynligvis små æbler, som man har spist med kernehus og kerner.
 
 


 
 

Blev der dyrket æbler i Danmark i vikingetiden?

 
 

Jeg har ikke fundet noget, der tyder på, at man har dyrket æbler, som man har gjort syd på, ved podning.

Men jeg finder det sandsynligt at man har sået kerner af sødæbler, enten bevidst eller tilfældigt, så man har haft æbler, der også kunne spises rå. Næppe store æbler som vi har i vore dage. Men små æbler, som var nemme at tørre til vinterforråd, eller som kunne bruges til gærede drikke.

Det kan også tænkes at konger og vikingehøvdinge har ladet sig inspireret af Karl Den Store og har plantet frugthaver.

Vikingerne drak nok mest øl. De rigeste drak gerne mjød og importeret vin.
- Men bjorr er også kendt fra Vikingetiden. Det er en frugtvin tilsat honning for at gøre den stærkere. Det kunne være en æblevin tilsat honning.

 
   
     
 

 

Æble
 
E-bog
Om podning mm
Ebog om podning
Trin for trin
 
 

 

 

 
E-bog med fotos