Malus Sieversii
Den vilde oprindelse for Spise-Æble er sandsynligvis arten Malus sieversii. Det er et træ, som stadigvæk findes i vild tilstand i Centralasiens bjerge, dvs. det sydlige Kasakhstan, Kirgisien, Tadsjikistan og Xinjiang provinsen i Kina. Forskere arbejder i disse år med materiale fra M. sieversii, som er resistent over for mange sygdomme og skadedyr. Formålet er at skabe mere hårdføre og sunde æblesorter ved indkrydsning af gener fra denne oprindelige art.
Med et begrænset antal æblesorter, er den genetiske mangfoldighed løbende blevet udhulet. Fra 1804-1904, er mere end 7000 æblesorter beskrevet på verdensplan. I dag er det meste af verdens kommercielle produktion af æbler baseret på to sorter, Red Delicious og Golden Delicious og deres afkom. For at forbedre æblernes genetiske mangfoldighed, der er afgørende for så vigtige egenskaber som sygdoms - og insektresistens, er interessen for malus sieversii vokset.
US Department of Agriculture (USDA) foretog ekspeditioner til det centrale Asien, specielt Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan og Tadsjikistan. Her blev indsamlet materiale fra de vilde æbletræer (Malus Sieversii) i form af podekviste og æblekerner. Næsten 130.000 frø fra 950 vilde M. sieversii træer blev indsamlet otte forskellige steder, for det meste i Kasakhstan, på fire indsamlings ture fra 1989 til 1996.
I tilknytning til Cornell Universitet, Genève, New York, er der skabt en plantage med Malus Sieversii træer til brug for forskning, undervisning og udvikling.
December 2009 modtog jeg æblekerner af Malus sieversii (indsamlet i Kazakhstan) fra USDA, Cornell Universitet, Genève, New York. Kernerne er indsamlet 7 forskellige steder i Kazakhstan. Flere oplysninger om indsamlingerne.
September 2010 har jeg modtaget Malus Sieversii kerner fra nogle af de æbletræer der står i plantagen i New York. Se kernerne.
På Pometet i Tåstrup gror eksemplarer af de vilde kaskhstanske æbler (Malus Sieversii). Se foto fra Pometet. |