aepleliste

English version
 
Æblesorter
Ahrista
Akane
Aldenham Purple (rødkødet)
Alkmene
Api
Amara æble
Ananas Reinet
Annurca æble
Antonovka
Antonovka Safrannoje
Aporta
Aroma
Arreskov
Ashmeads Kernel
Astrakan Gyllenkroks
Astrid (rødkødet)
Augustæble, Gult
Barchatnoje æble
Bardsey æble
Barritskov Madæble
Baya Marisa (rødkødet)
Belle De Boskoop rød
Bellida
Birgit Bonnier
Blangstedgård nr. 156
Bodil Neergaard
Boiken
Borgherre
Borsdorfer
Bramley æble
Broholm æble
Browns apple (cideræble)
Brændekilde
Brøndæble
Bulmers Norman (cideræble)
Burgundy
Bøghs Citronæble
Coulon
Cox Orange
Cox Orange Storfrugtet
Dansk Rosenhæger
Danziger Kantæble
Dauglykke
Degneæble
Devonshire Quarrenden
Discovery
Dronning Louise
Egremont Russet
Ellis Bitter (cider æble)
Else Lindstow
Elstar
Era, Redlove (rødkødet)
Esopus Spitzenberg
Filippa
Finkenwerder Herbstprinz
Flintinge æble
Frej æble
Frørups æble
Fuji æble
Glockenapfel
Gloster
Goldcats søjleæble
Greencats søjleæble
Grevinde Ahlefeldt
Grossherzog Friedrich von Baden
Gråsten
Gul Richard æble
Guldborg
Gult Augustæble
Hans Wassard
Henrik Jensens æble
Holsteiner Cox
Hvid Vinter Kalvil
Hvid Vinter Pigeon
Højbjerg Kalvil
Ildrød Eilstrup
Ingrid Marie
Initial
James Grieve rød
Jernæble
Jonagored
Jonathan
Judar (cideræble)
Judeline (cideræble)
Julyred
Karen Hanses æble
Karin Schneider
Kathrineæble
Kattehoved æble
Keswick Codlin
Kgl. Kortstilk
Kidd's Orange Red
Kingston Black (cider æble)
Knobby Russet
Kongeæble
Kronprins Frederiks Taffelæble
Kundbyæble
La Paix
Lane's Prince Albert
Laxton's Superb
Lobo
Lord Lambourne
Løgæble
Maglemer
Malus floribunda (paradis æble)
Malus sargentii (paradisæblebusk)
Malus sieversii (vildæble)
Malus sieversii GB08-17
Malus sieversii Kaz2
Malus sieversii små
Malus Sylvestris
Maren Niss
Maribelle
Morgendug
Mother
Mutzu
Nisaba æble
Nonnetitte
Nonnetitte Bastard
Nonnetitte Fra Odstrup
Northern Spy
Ondrup Sommeræble
Ormslev Æble
Pigeon
Pigeon fra Spejlsby
Pigeon Ildrød
Pigeon Jerusalem
Pillemark
Pitmaston Pineapple
Prima
Purpurella
Pæregårds æble
Rajka
Ralls Janet
Redfree
Ribston Pippin
Ring Kloster Kammerjunker
Ritt Bjerregård æble
Rogers Mcintosh
Ross Nonpareil
Rubinola
Rød Ananas
Rød Stjerne Reinette
Saga æble
Sageby Æble
Saint Edmunds Russet
Sam Young
Sargents Æble (paradis æble)
Sariola
Signe Tillisch
Sir Prize
Skovfoged Æble
Slesvigsk Jordbæræble
Slund2
Smoothee
Sops In Wine
Spigold
Sturmer Pippin
Summerred
Sunrise
Sävstaholm Æble
Søde Æbler fra Ålsrode
Sønderskov
Thordis æble
Torstein æble
Transparente Blanche
Tremplets Bitter (cideræble)
Tyrrestrup Kirsebæræble
Vasa Vinter
Veiniõun (rødkødet)
Vinæble, Estisk (rødkødet)
Vista Bella
Venus æble
Virumgård æble
Von Zuccalmaglio Reinet
Wheelers Russet
Wagener
Winter Banana
Yduns Æble
Zoete Oranje 1441
Æble fra Pillemark
Åkerø
 


 
 

71. Ananas Reinette, bredsted.

Literatur og Synonymer:

1. Die Ananasreinette (Diel, Kernobstsorten, 1826, IV, p. 55).
2. Reinette Ananas (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 366). -  id. (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de Fiance, p. 319).
3. Ananas-Reinette (Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, I, Nr. 50).
4. Ananas Reinette (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere. 1861, p. 294).

Historie. — Uden Tvivl stammer dette Æble fra Holland, men iøvrigt vides intet om dets Herkomst. Diel, som først beskrev det, fik det fra en Pomolog ved Navn Commans i Deutz, som havde fået det fra Zülpich. Her i Landet er det vistnok blevet indført i det tredie eller fjerde Decennium af dette Århundrede ad Søvejen fra Holland.

Beskrivelse af Træet. — Træet er allerede i Planteskolen let kjendeligt ved sin ejendommelige sammentrængte Væxt og de ualmindelig tykke Årsskud. Det er ikke svagt, men langsomt voxende, får i sin senere Udvikling en temmelig rund Krone, men bliver ikke stort. — Årsskud: fåtallige, oprette, oftest meget tykke, korte eller middellange, kortleddede, knæede, foroven uldede, brunlige og olivengrønne, forneden sølvgråhudede, med middeltalrige, runde og langagtige Lenticeller. — Bladknopper: temmelig store, stumpt kegleformede, næsten tilliggende, med brune meget uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene temmelig store, Overfladen mørkegrøn, Underfladen mat grøn. meget uldet; ægformede eller ovale, med tilføjet kort Spids, stumpt savtakket Rand og middellang, kraftig, meget uldet Bladstilk. Axelbladene små, linjeformede. Ved Frugtknopperne ere Bladene temmelig lange, smalle ved Stilken og brede imod Spidsen. — Frugtknopper: middelstore, langt kegleformede, spidse, med røde og brune, svagt uldede Knopskjæl. — Blomster: små, sildige, med lange, smalle, udvendig rosenrøde, indvendig svagt lyserøde Kronblade.

Frugtbarhed: stor og temmelig tidlig.

Kultur. — På Vildling lader det sig i Planteskolen i 3—4 År opelske til meget gode Halvstammer og Lavstammer og til smukke Pyramider, der ville kunne plantes og trives i almindelig godt beskyttede Frugthaver, hvor Jorden er god. Det egner sig særlig til at dyrkes på Paradis eller Doucin og det kan på god Jord opnå en meget passende Størrelse, når det ikke tillades i en for tidlig Alder at bære for meget; det lader sig også på dette Underlag opelske til smukke Pyramider og egner sig også til Bæger- og Buskform. Ved at anvende Knibning søger man at undgå for stærk Beskjæring. Vandrette Snortræer lide ofte af Kræft.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling 65 mm. høj og lige så bred, almindelig 55 mm. bred og 51 mm. høj. — Form: afstumpet ægformet eller afstumpet kegleformet; Bugen sidder lidt under Midten, hvorfra den er afrundet og ikke meget flad i Stilkenden; over Bugen aftager den mere imod Bægeret. Begge Halvdele lige store. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: indtil 18 mm. lang, oftest kortere, tynd eller middeltyk, træagtig, brun, lidt dunet, indleddet i en moderat dyb og bred, jævn og med lidt Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: halvåbent eller lukket, grønt og brunt, kortuldet; Bladene temmelig lange. langt tilspidsede, ofte afbrækkede, middelbrede, i Bunden lidet adskilte, svagt indadbøjede, dernæst enten helt udadbøjede eller oprette og kun med udadbøjede Spidser, anbragte i en flad, ofte temmelig snæver Nedsænkning omgiven af fine Folder, der i Almindelighed ikke gå over Bægerhvælvingen. Bægerhulen kegle-tragtformet. Støvdragerne over midtstillede. — Hud: glat eller lidt ru, glinsende, fra Træet grønlig citrongul, på Lageret senere næsten guldgul, Solsiden stærkere guldgul, undertiden orangegul, ganske uden rødt; fine brune Hudpunkter, der ere omkransede med grønt, samt Rustpunkter og Ruststjærner, grovere eller finere, ofte kantede og følelige, ere meget talrige og temmelig regelmæssig fordelte. Lugt ikke svag. — Kjød: gullighvidt, fint, lidt knasende, senere mere mørt, saftrigt, fint, vinsyrligt, ikke fuldt så sødt, med en behagelig Aroma, der minder lidt om den engelske Guldpippin. — Kjærnehus: løgformet, nærmet sig ofte til ægformet, Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret også lidt spidse eller lidt afrundede, middelrummelige, åbne imod Stilken, undertiden helt åbne, indtil næsten lukkede, indeholdende hvert 2 middelstore, langagtig ægformede, spidse, godt udviklede, brune Kjærner. Axehulen middelbred, sjældent så bred som Tegningen viser.

Modenhed. — Plukkes tidligere eller senere i første Halvdel af Oktober; den bliver i December tjenlig til at nydes og beholder sin Velsmag til i Marts.

Kvalitet og Brug: Meget god Bordfrugt, der også er anvendelig i Husholdningen, samt (efter Dr. Lucas) tillige fortræffelig til Frugtvin.

Bredsted, Dansk Pomologi 2, side 251


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Æble
 
E-bog
Om podning mm
Ebog om podning
Trin for trin
 
 

 

 

 
E-bog med fotos