Arreskov Æble

Littr. o. Syn.: Dansk Havetidende 1861, Nr. l og 1876, Nr. 13: Gråstensæble fra Arreskov. Illustrirtes Handbuch Nr. 732: Gravensteiner von Avreskor. Engelbrecht, Apfelsorten Nr. 11: Gravensteiner von Arreskov. Pomologische Monatshefte 1880, S. 162. Bredsted, Håndbog Nr. 87: Arreskov Gravensten.

Hjem og Historie: Er omtrent ved Midten af forrige Århundrede fremdraget og udbredt af daværende Gartner Hansen ved Arreskov Slotshave på Fyn. 1860 fik den Sølvmedalje af Selskabet til Havedyrkningens Fremme i København. Sorten skal være kommen frem af Kærne i Gårdejer Christen Pedersens Have i Brændelydinge, Brahetrolleborg Sogn på Fyn. Hvorvidt den er Barn af Gul Gråsténer vides ikke, Lugt og Smag kan pege i den Retning, dog er Slægtskabstegnene ikke så udprægede, at noget afgørende tør bygges derpå, derfor er Tilnavnet her kastet bort.

ivelse af Frugten: — Størrelse: stor, indtil 84—85 mm bred, 74—75 mm høj, almindeligt dog noget mindre. — Form: afstumpet rund Kegleform, ser ofte højbygget ud men er det sjældent, Bug på eller lidt under Midten, hvorfra den aftager stærkere mod Bægeret, medens den er bredere og mere fladt afrundet mod Stilken; den ene Side er stærkere udviklet. — Bæger: åbent eller halvåbent. Bladene brede, lange, uldede, adskilte ved Grunden, bøjer indad, med Spidserne lidt udadbøjede; Hulen middeldyb, snæver, Ribber brede, flade, spores helt ned over Frugten, Tværsnit noget kantet. — Stilk: kort, kraftig eller næsten tyk, enkeltvis lidt kødfuld, grøn, dunet; Hulen middeldyb, vid med grov, brun Rust. — Hud: glinsende, gul, ofte med hvidlige Bånd eller Flammer, Solsiden varmere, oftere stænket og stribet med et smukt rødt; Punkter fine, brune med rød Hov på Solsiden, hvid på Skyggesiden; Rustfigurer træffes ofte. Kraftig Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: løgformet. Aksen snæver eller middelvid. Rum store, svagt afrundede eller tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge sprængte, 2 store, langt tilspidsede Kærner i hvert.— Bægerrør: en bred Kegle, Tråde under midtstillede, Griffel halvkløvet, håret i Delingsstedet. — Kød: hvidt med gul Tone og gule årer, fint, skørt, meget saftfuldt, sødt vinagtigt med melonagtig Aroma, meget velsmagende, når det spises i rette Tid. — Modningstid: Oktober, efter den Tid taber det i Smag, om end det kan opbevares betydeligt længere.— Værd: fin og god Bordfrugt og fortrinlig Salgsfrugt.

Træet vokser meget kraftigt, er hårdført og kan blive stort med en bred Krone. På fugtig Lerjord er det tilbøjeligt til at få Kræft, men det er det ikke ene om. — Årsskud: oprette, lange og tykke, knæede, rødligbrune med megen Sølvhud og store, runde Barkporer. — Bladknopper: store, brede, tilliggende med rødlige dunede Knopskæl. — Blade: ovale eller lidt mere ægformede med kort påsat. Spids, rundt savtakkede; Bladstilk kort, uldet; Akselblade små.— Frugtknopper: kegleformede, middelstore med rødlige Knopskæl; Bladene er her omvendt ægformede og lange.

Frugtbarheden indtræder temmelig hurtigt men er, inden Træet har nået en større Udvikling, noget sparsom, senere bliver den stor.

Dyrkningsmåde: passer for alle større Former, særlig Halv- og Lavstamme på Vildrod. Det tager godt fat på Dværgrod.

Matthiesen 1923 Bind 1 side 30