Ønsker man at dyrke sine egne grundstammer, er der flere måder, det kan gøres på.
1. Man kan starte med at så æblekerner og få nye frøstammer.
2. Man kan gå ud fra eksisterende sorter, der egner sig som grundstammer og lave en vegetativ formering.
Vegetativ formering kan udføres på flere måder. Her skal nævnes 3.
1. Nogle sorter kan stiklinge formeres f.eks. M7.
2. Ved hypning af rodskud.
3. Ved rødder, der sættes i glas med vand.
Frøsåede grundstammer kaldes frøstammer/vildstammer. De egner til de lidt mere barske egne med vind og sandjord, samt til svagt voksende æblesorter, som f.eks Lord Lambourne.
I 1700 og 1800 tallet, var Nordmandiet storeksportør af æblegrundstammer, som de fik ved at så æblerkernerne de havde tilbage, nær de havde presset saft af deres cider/saft æbler.
I vore dage er frøstammer man får ved at så kerner fra den tyske æblesort Bittenfelder populære. Bittenfelder er også et cider/saft æble, hvor man kan så kernerne, når æblerne er presset.
Stiklingeformering er en enkel måde, at skabe grundstammer på. Men kun få sorter kan stiklingeformeres som f.eks M7. M7 er imidlertid en en populær grundstamme, der giver en middelkraftig vækst.
Ved hypning skæres unge rodægte træer ned til 10 – 20 cm over jorden. Der hyppes jord op omkring nye skud, der sætter rødder, og som nårde har nået en passende størrelse kan bruges som grundstammer.
Når jeg poder om foråret planter jeg de nye træer i 3.5 l potter. Ofte må jeg klippe lidt af roden af for at få plads i potten. Overskydende rodstumper sætter jeg i glas med vand og placerer dem lyst i et drivhus. Ofte spirer rodstumperne villigt og kan efter et stykke tid plantes ud og blive til nye grundstammer. |