| |
På jagt efter Alsiske æblesorter. |
10 december 2018 har jeg modtaget 4 æblesorter til bestemmelse, der stammer fra Als. Måske er 2 af sorterne gamle alsiske æblesorter. Nemlig Jagtæble fra Als og Silles æble. |
| |
| 1 = Flaskeæble, Nonnetitte (Stevning, Als). Tysk: Prinzenapfel |
Træet er ca. 100 år gammelt.
Jeg vurderer sorten til at være Flaskeæble og ikke Alsisk Melonæble, der er mere rund, har kortere stilk og et mindre kernehus, der sidder højt. |
| Stevning, Als |
Matthiesens beskrivelse 1913 |
|
Stilken er lang og tynd; den sidder i en lille Grube, der kan være beklædt med stråleformet Rust. |
|
Bægeret er middelstort og lukket; det sidder i en bred og uregelmæssig, af grove Folder omgivet Nedsænkning, og Hovedribberne fortsætter mere eller mindre affladede ned over Frugten. |
 |
Valseformet til noget ægformet. Bugen sidder på Midten, og herfra aftager Frugten jævnt mod begge Ender. Lidt kantet og ofte lidt skæv. |
|
Den grønne Grundfarve går over til gulliggrøn!, gult og gulhvidt. Solsiden med rød til karminrød Dækfarve, der er fordelt i Striber, små Prikker og uregelmæssig Marmorering. |
|
Kærnehuset er stort, ovalt til tenformet. Kamrene er helt åbne, store og tilspidsede. |
|
Støvtrådene er lidt under midtstillede i det kegleformede Bægerrør. Griflerne adskilte halvvejs ned, hvidfiltede ved Delingsstedet. |
 |
Kamrene er helt åbne, store og tilspidsede. |
 |
(De fleste af kamrene er kun tilspidsede nedad.) |
 |
(Kamre afrundede opad og tilspidsede nedad.) |
|
Kærnerne er fåtallige, brune, runde og spidse. |
|
| |
| Alsisk Melonæble |
 |
Alsisk Melonæble. Matthiesen skriver: Rum skapt tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad. Illustrationen til Matthiesens beskrivelse viser det modsatte. Formentlig en skrivefejl. |
|
| Matthiesen skriver i starten, at der ikke er tvivl om, at Alsisk Melonæble er barn af Nonnetitte. Længere nede i teksten skriver han, at det er en smuk Nonnetittevarietet. Han skriver, at det ligner det tyske Goldsprinz. Goldprinz er en frøplante af Nonnetitte. Det er mere rundt end Nonnetitte. |
| |
| 2 = Hvid Vinter Kalvil (Holm, Sarsgaard ung) |
| Træet er ca. 70-100 år eller mere. Æblerne har normal størrelse. |
|
Weisser Winter Calvill, drawn by Wilhelm Lauche |
Hvid Vinter Kalvil har ikke altid den dybe tragt, som er vist på illustrationen.
|
| |
| Æbler fra Holm Saksgaard |
Matthiesens beskrivelse 1913 |
|
Størrelse: i god Udvikling 77 mm. bred, 66 mm. høj, almindelig 65 mm. bred, 57 mm. høj.
Hud: glat, lidt smattet, lidt glinsende, fra Træet grøn med hvidlig Dug, ved Modenheden stråhvid eller meget lysegul med grønligt Skjær, på Solsiden ofte lys guldgul
|
 |
Frugtstilk: c. 20 mm. lang, fra Espaliertræer ofte længere, tynd, træagtig, grønlig og brunlig, uldet, indleddet i en meget dyb, ofte bred, med flere eller færre brune Ruststråler beklædt Stilkgrube. |
 |
Bæger: halvt åbent eller lukket, uldet; Bægerbladene temmelig lange og brede, i Bunden sluttende eller lidt adskilte, lidt indadbøjede, oprette og med udadbøjede Spidser, anbragte i en dyb, temmelig snæver Nedsænkning omgiven af Folder og 5 høje Rygge, der som kraftige eller meget udviklede Ribber løbe ned over Frugten til Stilkgruben. |
|
Form: fladrund, afstumpet kegleformet; Bugen sidder under Midten, hvorfra den almindelig afrundes imod Stilken, omkring hvilken den ofte er bred og flad; over Bugen aftager den betydelig stærkere imod Bægeret. Tværsnit kantet. |
|
Kjød: hvidt med grønligt eller gulligt Skjær, fint, skjørt, saftrigt, vinagtigt, sødt, med en delikat, ædel, kalvilagtig Aroma, der meget minder om Jordbær. |
|
Bægerhule kegle-tragtformet. Støvdragere næsten højtstillede. |
 |
Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, ikke meget rummelige, næsten lukkede, indeholdende l—2 middelstore, langt ægformede, brune, ofte svange Kjærner. |
|
|
|
| |
| |
| 3 kan være Jagtæble fra Als (Elstrup, Als) |
Ejeren oplyser, at træet er meget gammelt. Kan være mere end 150 år gammelt. I gamle dage var æblerne større.
De æbler jeg har undersøgt, er meget små, ca 5 cm brede eller mindre. Den høje alder og den varme sommer kan være årsag til, at detaljer ikke svarer til Matthiesens beskrivelse. F.eks. er stilken lang og bægerrøret er ikke en lang smal kegle i de fleste æbler.
En del detaljer passer dog med Matthiesens beskrivelse af Jagtæble fra Als. |
| 3 |
Matthiesens beskrivelse 1913 |
|
middelstort, næsten rundt, Bug på Midten med omtrent ens Runding mod begge Ender. |
 |
Hulen dyb eller middeldyb, snæver, kun med Spor af Rust. |
|
Bæger: lille, åbent, Bladene brede, butte, uldede; Hulen flad, Ribber og Biribber perleformede. |
|
Hud: mørkegul, men ses ikke ren, da hele Frugten omtrent er dækket af et smukt mørkt karmoisinrødt, hvori mørkere Striber og lysere Bånd. |
|
Punkter fine med bred, gul Hov, som giver Frugten et forelleagtigt Udseende. |
|
Stilk: kort, tynd, kødfuld ved Roden, glat; |
|
Kød: gult, lidt rødligt næst Huden, marvet, meget saftigt, vinagtigt med kanelagtig Aroma, kraftigt og godt. |
 |
Bægerrør: en mærkelig lang, smal Kegle, Tråde højtstillede |
|
Rum afrundede opad, rundt tilspidsede nedad |
|
| |
| 4 kan være Silles æble (Holm, Sarsgaard ældre) |
Et gammelt træ.
3 sorter er overvejet. Saksgaardsæble, Boiken og Silles æble.
Der er for nyligt set et æble med lidt rødt på solsiden, hvorfor Saksgaardæble udelukkes.
Længere ned findes en sammenligning mellem æblet fra Als og mine Boiken æbler. Æblerne ligner hianden meget, men især detaljer ved kernehuset peger på, at æblet fra Als er Silles æble.
|
| Holm, Sarsgaard ældre |
Matthiesens beskrivelse 1913 af Silles æble |
|
Bæger: lille, lukket, Bladene brede, butte, fint gråuldede; Hulen middeldyb, snæver, |
|
Stilk: kort, tyk, krum; Hulen dyb, snæver med grå Strålerust. |
|
Størrelse og Form: middelstor, 68—69 mm bred, 55 mm høj, fladrund, Bug under Midten, den ene Side kraftigere udviklet. |
 |
Ribber skarpe, næsten kalvilagtige, Tværsnit stærkt kantet. |
|
Kød: hvidt med grønlig Tone, saftigt, vinsyrligt. — Modningstid: November til langt hen på Vinteren.
|
 |
Rum små, åbner sig svagt og spatelformigt, én trind lille Kærne i hvert.
|
|
Bægerrør: en lille Kegle med midtstillede: Tråde. |
 |
Kærnehus: lille, rudeformet.
Rum tilspidsede mod begge Ender.
|
|
|
|
|
| Herunder ses en sammenligning mellem æble nr. 4 fra Als og Boiken æble. |
| |
Holm, Saksgaard ældre |
Boiken |
Beskrivelse Matthiesen |
Beskrivelse H.C.Bredsted |
|
|
Er mere modent end Boiken |
|
|
|
Kærnehus: lille, rudeformet. Rum tilspidsede mod begge Ender |
Kjærnehus: løgformet, Kamrene spidse imod Stilken, imod Bægeret afrundede. |
|
|
Bægerrør: en lille Kegle med midtstillede: Tråde. |
Bægerhule kort kegleformet. Støvdragerne midtstillede. |
|
|
Rum små, åbner sig svagt og spatelformigt. |
Kamre meget åbne, rige på veludviklede, middelstore, langt ægformede, spidse, mørkebrune Kjæmer. |
|
|
Kerner er lysere end Boiken |
Kerner mørkebrune. Flere kerner. |
|
| |
|
| |
|
|
