Sonneruplund.dk

Andre sider med fotos

50 f.Kr. Cicero, forfatter, statsmand og filosof opfordrer sine romerske landsmænd til at gemme æblekerne fra dessertæblerne, for at bruge dem til at udvikle nye sorter med.

50 e.Kr. J.M. Columella der er spanier og bor i Rom, og som tidligere har beskæftiget sig med at vurderer frugts kvalitet, bemærker, at hver frøsået plante er en ny og unik sort, som man kun bør gemme, hvis den lever op til en godkendt kvalitet.

79 e.Kr. I hans ”Natural History” beskriver Plinius den Ældre 20 æblesorter.

100 e.Kr. Omkring 35 forskellige sorter af æbler blev dyrket langs Rhinen.

200 e.Kr. De berømte græske læger, der bor i Rom, Galen og senere Hippokrates, anbefaler søde æbler til gavn for fordøjelsen og sure æbler for at modvirke besvimelse og forstoppelse.

Romerne var begejstrede æbledyrkere og bragte de hjemlige æble til fjerneste egne af imperiet, herunder Storbritannien. Forud for dette, havde de indfødte kelterne brugt frugterne af det naturligt hjemmehørende vilde skovæble som fødevarer, og brugte det også til produktion af alkohol.

Efter det romerske imperiums forfald, blev æble dyrkningen holdt i live i Nordeuropa af religiøse ordener. Fra omkring den ellevte og tolvte århundrede, fik dyrkning af æbler efterhånden en større rolle. I det trettende århundrede blev de første æble planteskoler oprettet i England, og i de følgende århundreder opstod en  intens rivalisering i æble dyrkningen mellem de forskellige europæiske lande.

400 e.Kr. Saint Jerome, grundlægger af klostervæsen, opfordrer sine munke til at bruge mere tid til podning og til at så frugttræer "for at undgå dovenskab og Djævelen".

800 e. Kr. Karl Den Store krones som romersk kejser i Rom, og beordrede, at der skulle plantes frugttræer på kongelige jorder i alle byer. Af æbler skulle der være søde, bitre, dem, der holder godt, de, der skal spises straks, og tidlige. Samtidig opfordredes bryggere, deriblandt cider-bryggere til at udvikle deres håndværk.

1100 e.Kr. ”The Medical School of Salerno” underviser om æblers påvirkning af tarme, lunger og nervesystem.

I 1100 tallet blev æblet indført i Danmark af munke.

1240 e.Kr. Albertus Magnus i Köln, biskop, naturalist, og indflydelsesrig filosof, kommer frem til, at den eneste måde man kan fremme viden om naturen, er ved at søge efter naturens skjulte principper, snarere end ved at påberåbe sig hellige skrifter, hvor frugt beskrives som et færdig produkt af skabelse. Albertus fastslår, at sorterne udvikles fra vilde former, århundreder før Darwin drager samme konklusion om arternes oprindelse.

Fra 1200-tallet ses i dokumenter, at den lovgivende magt i Danmark forsøger at udbrede æblet på de danske gårde ved at præcisere antallet af æbletræer og ved at gøre indhegning af abildgården lovpligtig. Dette bliver stadfæstet i Jyske Lov, Danske Lov, Byvedtægter og skovforordninger. I Jyske Lov fra 1241 og igen i Danske Lov fra 1683 var der lovbestemmelser om, at abildgårde var beskyttet mod indbrud, som var det ejerens hus. I forbindelse med udskiftningen fra 1700-1850, hvor gårdene flyttede fra landsbyerne ud på nye markarealer, blev der anlagt frugthaver ved de nye gårde og huse. Fra ledende kredse blev der givet anvisninger på havedyrkning, og de landøkonomiske foreninger ligefrem opmuntrede til havedyrkning. Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab ansatte en gartner, som rejste rundt som konsulent for at anlægge haver for bønderne og uddele frugttræer og frugtbuske gratis.

Udviklingen af nye æblesorter toppede formentlig engang i det 18. og 19. århundrede, hvor utallige amatører og professionelle gartnere var i færd med at udføre deres egne eksperimenter med krydsbestøvning, omhyggelig udvælgelse og afprøvning af nye frøsåede sorter. Ordet Pippin bruges til at beskrive et frøsået æble. Et af de mest berømte af disse er Cox's Orange Pippin der stammer fra et frø af Ripston Pippin sået af en pensioneret brygger Richard Cox i Colnbrook i Buckinghamshire omkring 1825.

Da de engelske kolonister kom til USA i 1600-tallet, fandt de kun vilde æblesorter. De bemærke også, at træerne gav et lille udbytte, fordi antallet af honningbier var lille. De fik så sendt stiklinger, frø og bistader hele vejen fra England til USA i begyndelsen af 1622. Da leverancen var ankommet, begyndte de engelske kolonister straks at plante frugtplantager med æbletræer.

Æblet Ralls Janet (synonymer Ralls Genet og Rawls Jennet) menes at stamme fra stiklinger givet til Thomas Jefferson af Edmund Charles Genet, fransk ambassadør  i USA fra 1793 til 1794. Ifølge dokumenter gav Jefferson stiklingerne til planteskoleejer Caleb Ralls, i Amherst County, Virginia,  der podede dem og derefter udbredte sorten til hele Virginia. Med tiden blev Ralls Genet et favorit æble i Ohio dalen da den på grund af sen blomstring ikke fik frost skader. Deraf også tilnavnet Neverfail. Æblet Ralls Genet har haft stor betydning for både japanske og kinesiske æble avls programmer. F. eks. er det kendte japanske æble Fuji fra 1962 en krydsning mellem Ralls Genet og Red Delicious.

Mindst 55 millioner tons æbler blev der dyrket på verdensplan i 2005, med en værdi på omkring $ 10 mia. Kina producerede omkring 35% af den samlede mænde. USA er den næststørste producent med mere end 7,5% af verdens produktion. Tyrkiet, Frankrig, Italien, Og Iran er også blandt de førende æble eksportører.

Der er mere end 7.500 kendte sorter af æbler. Der er forskellige sorter til rådighed for tempererede og subtropiske klimaer. Æbler blomstrer ikke i tropisk klima, fordi de har brug for en hvile periode (vinter).

Kommercielt populære æblesorter er saftige og sprøde. Andre ønsker til æblerne i moderne kommerciel æble avl, er at de har en farverig hud, regelmæssig form og størrelse, lang lagrings evne, højt udbytte, sygdomsresistens og lang stilk (for at sikre at pesticider også kan trænge ind på toppen af frugten).
Gamle sorter er ofte uens formede, rustplettede, og har en række forskellige teksturer og farver. Mange af dem har en gode smag (ofte bedre end de fleste moderne sorter), men kan have andre problemer, som gør dem kommercielt uinteressante, såsom lavt udbytte, modtagelighed for sygdomme, eller lav tolerance for oplagring eller transport.
Få gamle sorter produceres stadig i stor skala, men mange holdes i live af hjemme gartnere og landmænd, der sælger direkte til de lokale markeder. Mange lokalt vigtige sorter, med deres egen unikke smag og udseende, forsøges mange steder rundt omkring i verden bevaret i gen-banker, som på Pometet i Tåstrup eller Brogdale Farm i England. 

Selv om de fleste sorter er avlet til at spise friske (spiseæbler), bliver nogle dyrket specielt til madlavning eller cider produktion. Cider æbler er typisk for syrlig eller bitre til at spise friske, men de giver drikken en fyldig smag, som spiseæbler ikke kan.

Æblesorter i danmark før 1930.