23 februar 2013 deltog jeg i et podekursus, hvor der udelukkende blev brugt bast til at binde podekvisten fast til grundstammen og til fugt-forsegling af podningen. Dog lidt podevoks til at forsegle toppen af podekvisten.
Jeg podede 2 sorter, Vejlø og Katrine. Træerne blev pottet og stillet i drivhus. Da sorten Vejlø var vigtig for mig, forseglede jeg podningen efter godt en uge med podetape, da jeg ikke har tillid til, at bast er tilstrækkeligt til forsegling.
Vinteren var meget lang og frosten forsvandt først en uges tid inde i april.
I starten af april kunne jeg se, at knoppen på Vejlø begyndte at brydes. Katrine viste ikke tegn på liv. Den 10 april skar jeg basten op på Katrine. Podekvisten faldt af. Der var intet sket. Jeg gav podekvisten og grundstammen et par strøg med podehøvlen, og podede kvisten på igen. Denne gang med podetape.
Den 22 juni 2013 er skuddene på de 2 podninger lige lange, nemlig 25 cm.
Til sammenligning kan man se et træ, der er podet omkring 1. april 2013 med brug af podetape. Skuddet på denne podning er nu 42 cm som de fleste af årets podninger er.
Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, men det er min erfaring, at det er bedst at vente med at pode til, der er plus grader i vejret. Så længe der er frostgrader, sker der intet med podningen. Selv poder jeg normalt sidst i marts.
På baggrund af det foran beskrevne, kan jeg heller ikke anbefale bast til både at fastgøre podekvisten og forsegle podningen.
Bruger man bast, skal man ikke stramme basten mere, end det er nødvendigt for at holde podekvisten fast. Til forsegling kan jeg anbefale flydende sårbalsam.
Podetapen er imidlertid det nemmeste og mest effektive middel til podninger.
|