En del træagtige planter kan formeres ved, at man klipper stiklinge og sætter dem i jorden, hvor de slår rødder og bliver til planter, der er genetisk lig moder planten.
Stiklinge kan tages i vinter perioden, hvor planterne er i dvale, indtil midt i marts. De kan gemmes i køleskab ved at pakke dem ind i avispapir, der er gjort våd med vand tilsat atamon, og derefter stoppet i en plastpose. Eller de kan gemmes i fugtig avis parpir, der graves lidt ned i en ikke vandlidende jord.
Stiklingene stikkes i jord i første halvdel af marts, i potter eller i bede. Temperaturen betyder noget for rodudviklingen, der sker hurtigere hvis stiklingene drives frem i drivhus.
Der er forskellige metoder til at fremme roddannelsen ved træagtige stiklinger.
1. Man kan varmebehandle stiklingerne, ved f.eks. at sætte den nederste del af stiklingen i 35 grader varmt vand i 15 minutter.
2. Man kan bruge roddanner hormon, som kan købes, eller man kan bruge pileekstrakt, som man fremstiller ved at klippe tynde pilegrene i små stykker og overhælder dem med kogende vand. Man lader det hele stå og trække i 1 - 2 døgn, hvorefter man sier ekstrakten fra. Man lader stiklingerne stå i ekstrakten i 1 -2 døgn før man stikker dem i jorden.
3. Man kan beskadige barken på stiklingerne,ved at skrabe lidt bark væk med en kniv, det får vækstlaget til at producere kallus, hvorfra det skulle være nemmere for rødder at dannes.
4. Man kan tilføre varme når stiklingerne er sat i potter ved at sætte potterne på en varmemåtte, der kan holde en temperatur på 18 - 22 grader celsius.
De listede planter skulle være nemme at stiklingeformere.
Nogle træagtige planter som frugttræer, der er vanskelige at stiklinge formere, kan opformeres som beskrevet under Rodægte æbletræer.
|