Sollys fremmer æble-rodstiklingers evne til at spire
I 2018 undersøgte jeg, hvordan Sumererne kunne have kopieret æbletræer 2500 år f.kr.
Jeg fandt ud af, at de brugte rodstiklinger, og at de fremmede røddernes evne til at spire ved, at udsætte dem for sollys.
Som på fotoet herunder, plantede de små træer i potter og lod de øverste rødder være blotlagte og udsatte for sollys.
Blotlagte rødder hænger ud over pottens kant
I 2018 lavede jeg et forsøg, hvor rødderne var udsat for sollys i 5 dage, før jeg klippede roden af og plantede den i en potte. Efter ca. 3 uger sås den første spire.
Samtidig plantede jeg nogle rodstiklinger, der ikke havde været udsat for sollys. Der kom ingen spirer.
Spire på rod, der har fået sollys i 5 dage
I 2019 lavede jeg 2 nye forsøg, hvor jeg udsatte rødderne for sollys i ca. 2 mdr. for at se om rødderne ville spire medens, de stadig sad på træet. Det gjorde de ikke.
De blev plantet i potter og den første spires sås efter ca. 2 1/2 uge.
Spire på rod, der har fået sollys i 2 mdr.
En nemmere metode til at sikre, at rødderne bliver udsat for sollys, er at sætte rødderne i vand i et glas.
I 2019 har jeg lavet 14 forsøg, der alle lykkedes.