Degneæble
Denne sort stammer med rimelig sikkerhed fra Gedesby på Sydfalster, hvor den blev fundet af den unge præst Wøldike, omkring midten af 1800-tallet.
Træet er af middelstørrelse med en rund, noget tæt krone. Meget rigtbærende og med lange, kraftige årsskud. På grund af den store frugtmængde, bliver træet ikke særlig stort.
Frugten er stor, næsten kugleformet eller kegleformet, grønlig hvid med mat rødt, der ved modenhed bliver livlig rødt på skindet, der er svagt fedtet. Frugtkødet er hvidt med svagt grønligt eller rødligt skær, lidt løst, marvet, saftigt og lidt syrlig vinagtigt med svag jordbæragtig aroma. Modner i august-september. |