Gloster æble
Æblet stammer fra Jork i Tyskland 1969. Forældrene er Red Delicious og Glockenapfel.
Træet stiller ikke særlige krav. Blomstringen skades sjældent af frost. Æblerne hænger godt fast. Træet er modtageligt for angreb af ildsot.
Æblerne bliver middel til store med en mørk rød dækfarve, der dækker ca. 75 % af æblet. Frugtkødet er fast, smagen er sødlig og afbalanceret.
Gloster er et sent, godt spise- og madæble, der kan gemmes længe.
Æblet har et lavt indhold af Mal d 1 proteinet, og er et lav-allergen æble.